torsdag den 14. juli 2011

Isua i SV Grønland

Er hvor jeg vil befinde mig i de næste 8-10 dage (den gule nål på kortet). Min vejleder, hans søn, en Phd. studerende og jeg skal op og lave en hulens masse feltarbejde, jeg skal fx. indsamle prøver som jeg skal undersøge og skrive om i mit speciale til efteråret.
Vi var afsted sidste år også hvor vi dog var 16 personer afsted, så det bliver jo nok lidt mere stille og roligt i år :)
Jeg glæder mig! Der er helt fantastisk deroppe, vi er jo decideret i midten af ingenting! hundrede af kilometer fra nærmeste by - det er altså en helt særlig fornemmelse. Der er en stilhed deroppe man aldrig oplever i DK og vandet i søerne er perleklart og kan drikkes uden videre :)
Man skal også flyve i helikopter for at nå derop, og det var noget af en prøvelse for mig sidste år eftersom jeg absolut ikke er glad for at flyve. Men efter at have prøvet det et par gange var det jo faktisk meget sjovt, og så sidder man jo lige ved siden af piloten, hvilket giver en vis trykhed :)

Nå ja, måske kommer der en helt speciel person og besøger vores lejr :) Men det kan i høre mere om når jeg kommer tilbage



Ingen kommentarer:

Send en kommentar