fredag den 16. september 2011

Lækker citronkage

*snøft snøft* jeg er syyyyg :'(
Har ligge to dage under dynen nu og været møghamrende forknølet, øv altså. Har ikke engang haft overskud til at læse lidt pga. hovedpine. Så har sovet det meste af tiden og set lidt tv (for en gangs skyld var der military og ridebanespringning på Eurosport, det var da i det mindste positivt) - og så har jeg bagt :P var ligesom det enestejeg lige kunne klare, og så må man jo spise hvad man har lyst til når man er syg, ikke ?!?
Ihvertfald har jeg bagt både brød, scones og citronkage - sidstnævnte var en klar vinder i smagstest, og nu på andendagen er den stadig lige så svampet og lækker som da den kom ud af ovnen.

Den ser måske ikke ud af meget - men god, det er den ! :)


Jeg fandt opskriften her: http://dk-kogebogen.dk/opskrifter/visopskrift.php?id=11526

Opskriften lyder som følger:
2 æg
225 gr. sukker
180 gr. mel
2 tsk bagepulver
1,5 dl mælk
50 gr. smør
1 citron, saft + revet skal

Start med at smelte smørret og lad det køle lidt af.
Æg og sukker piskes godt igennem så det er let og skummende, bagepulver mel og mælk blandes i og røres godt sammen. Tilsæt de resterende ingredienser, inklusiv det afkølede smør og hæld blandingen i en smurt springform (jeg måtte bruge bagepapir i min da den ikke er fuldstændig tæt, lidt irriterende!). Bages ved 175 grader i 40 minutter.
i opskriften på dk-kogebogen laves glasuren af flormelis og citronsaft, jeg lavede den dog med alm. glasur og så revet citronskal på toppen som pynt :)
Det er en skøn kage der er dejlig nem at lave, den bliver helt sikkert en gentagelse herhjemme

Carlo trøster mig lidt her til aften - kæresten er nemlig ude
Skulderen er hans yndlingsplads, ret hyggeligt <3 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar