lørdag den 26. februar 2011

Sommermad

*suk* der var EN dårlig ting ved den mad vi fik i går og det var at jeg konstant tog mig selv i at sidde og drømme mig tilbage til Sicilien, Tyrkiet, sommer, sol og VARME. Tror det var en blanding af den gode mad, den kølige hvidvin og kæresten der fik mig til at svæve lidt væk - sikke et hyggeligt selvskab jeg har været hehe :)
Jeg lod mig inspirer lidt af Jamie Oliver og lod aftensmaden bestå af en pasta med hjemmelavet ruccola/basilikum pesto samt en sprød salat

Pesto:
1 god håndfuld frisk basilikum
1-2 håndfulde ruccola
1 god sjat oliven olie
1 håndfuld ristede solsikkekerner (Jeg har vist skrevet det før, men i får den lige igen; solsikkekerner smager mindst lige så godt som pinjekerner og er 100 gange billigere)
Citron efter smag
1 drys revet mozzarella (i mangel på parmasan som jeg glemte at købe, smagte nu fint)
salt og peber

 Pestoen er hurtigt lavet i en håndblender

Den færdige pasta ret

Til salaten brugte jeg:
1 pære (Jamie bruger friske figner, men det havde de desværre ikke i Føtex - så jeg brugte pære i stedet)
2 stor håndfuld ruccola
1 frisk mozzarella
4 skiver skinke a la serrano eller parma
salt, peber, olivenolie og rød balsamiko 


Kartoffelsuppe med hvidløg og sprød bacon

Lavede en suppe forleden fra bogen 500 supper af Susannah Blake, en af mine yndlingskogebøger :) Jeg elsker suppe, kold/varm, tyk eller tynd bare der er smag i.
Bogen er god fordi der er mange forskellige former for suppe, samt en tillægsside for hver suppe med forslag til variation af ingredienser - hvilket jeg synes er fantastisk da jeg ikke altid selv er så modig med at tilsætte andre ingredienser end dem der er skrevet i opskriften :)

Men jeg gav mig altså i kast med en kartoffelsuppe med hvidløg og brugte følgende:

et skvæt olivenolie
1 hakket løg
7 fed hvidløg
4 kartofler
8 dl hønseboullion
4 dl mælk
saft af en halv citron
salt & peber
sprødstegt bacon

Jeg svitsede løg og hvidløg i en tykbundet gryde indtil løget var klart, derefter hældte jeg kartofler (som jeg havde skåret i grove stykker) og boulion i gryden. Skruede op for varmen og kogte suppen i 15 minutter. Tog gryden af varmen og blendede suppen til en ensformet masse, tilsatte mælken og satte gryden tilbage på blusset. Varmede suppen til lige under kogepunktet, slukkede for blusset og smagte til med citron, salt og peber. Øsede suppen op og dryssede med lidt lækker sprødstegt bacon. Mums :)

mandag den 21. februar 2011

Gryderet med kødsauce og kartoffelmos

Min kæreste har lært mig denne ret og jeg er vild med den - især på en kold vinterdag :)

 Lav en kødsauce og en gang kartoffelmos som du bedst kan lide det :) Til kødsaucen brugte jeg fx. 500 gr oksekød, 1, løg, 2 fed hvidløg, 1 ds hakkede tomater, 1 stor dåse tomatpure og en ordentlig omgang krydderier; oregano, basilikum, rosmarin, paprika, salt m.m.
 Jeg hældte forsigtigt kartoffelmosen hen over kødsaucen og glattede den ud. Dryssede (masser af) ost henover som topping
Efter 20 minutter i ovnen ved 200 grader ser det færdige resultat således ud 
På tallerknen er det måske ikke det kønneste syn, men hey! Det smagte rigtig godt ;)

Nå ja og som dessert laver jeg hindbærsnitter, men ingen billeder af dem da de stadig er i ovnen :D Glæder mig! Har aldrig lavet dem før, men sådan går det når man sidder på jubii debatten - så bliver man altså inspireret

lørdag den 19. februar 2011

Mutter går på rov



Der var ikke meget persille tilbage i potten efter de to små kapyler havde været på rov i den :P Diva spiste så hurtigt at hun rendte rundt og hikkede i et minuts tid bagefter. Lidt sødt. Så må man lære ikke at være så grådig ^^
Jeg glæder mig sådan til sommer hvor jeg køber et græsningsbur så de rigtig kan komme ud og mæske sig i frisk grønt græs :)

søndag den 13. februar 2011

Jubiiii

Se lige hvad der kan forudbestilles på SAXO :D 


Bogserieen Jordens Børn af Jean M. Auel er nok nogle af de bøger jeg har genlæst flest gange. Hun (forfatteren) formår simpelthen at skrive så levende at man føler man bor side om side med Ayla, hovedpersonen i bøgerne. Jeg GLÆDER mig til at læse den nye bog der udkommer 29. marts og som bla. kan bestilles her http://www.saxo.com/dk/item/jean-m-auel-de-malede-hulers-land-indbundet.aspx?authorid=315936 
Både min mor og jeg elsker serien og har alle bøgerne som vi deler. Men så kommer problemet jo når vi får den nyeste hjem: Hvem søren skal ha lov at læse først....??? (personligt stemmer jeg jo på mig selv, og skal nok love at læse hurtigt :p )

torsdag den 10. februar 2011

Kylling satay

Jeg ÆÆLSKER peanutbutter!!! Og ene og alene af denne grund findes det næsten aldrig i vores lejlighed, da hele glasset i såfald vil ende i min mave i løbet af et par dage - jep jeg er peanutbutterjunkie :) Anyway, jeg fandt en opskrift i går på http://www.arla.dk/ som jeg altså ville prøve da den lød super enkel og lækker, og eftersom vi jo skulle til galla-premiere var det jo lige i øjet :)
Jeg brugte følgene:
4 træspyd (lagde dem i vand en times tid før jeg skulle bruge dem)
3 kyllingefileter
1 dåse ananas
marinade
3 spsk peanutbutter (og det skal være STORE skefulde selvfølgelig :P )
3 spsk soya
1 spsk sukker
en sjat citronsaft og lidt vand
tilbehør
agurkestave
tomat
avokado
chilisauce

Skar kyllingefileterne i passende stykker og blandede ingredienserne til marinaden sammen. Hældte begge dele i en frysepose og lod det marinere i 1-1½ time. Satte herefter kylling og ananas på spyd og stegte dem på en pande mens jeg skar grønsagerne ud. Serverede det med en humpel hjemmebagt brød, og chilisauce. Virkelig simpelt, og det smagte bare så GODT! men igen, peanutbutter gør det altså også bare for mig ;)