torsdag den 22. oktober 2015

Kylling, ost og bacon - en skøn klassiker


Her et lille bud på et dejlig let og hurtig aftensmåltid. Kyllingebryst fyldt med Pikant smøreost og omviklet med bacon. Dertil letdampet romanescokål og tomatsalat.

Kyllingebrysterne skæres ca. 2/3 igennem på langs således at der dannes en lomme. Fyld godt med ost i og vikle derefter et par skiver bacon om således at osten lukkes godt inde. Steg hvert bryst ved medium varme i ca. 10 minutter, så bliver de fint gennemstegte.

Romanesco kålen dampes i lidt vand i 2-3 minutter. Imens kålen køler af smækker man hurtigt tomatsalaten sammen bestående af tomat, rødløg, feta samt lidt salt og peber :) 

fredag den 21. august 2015

Confit de canard

En let og lækker tallerken som min kæreste og jeg fik for lidt tid siden. 
Confit de canard eller 'and i eget fedt' er en lækker delikatesse som min vejleder præsenterede for mig første gang på en felttur i Grønland. Det fåes på dåse, med fire lår. 
Vi lavede det i ovnen som der foreslåes på dåsen. 20 min ved 200 grader mener jeg, at det var :)
Dertil nøddebrød med bacon fra Tomas Rudes bog. Lidt hjemmelavet humus (en dåse kikærter, en god sjat olie, citronsaft, paprika og salt/peber - blende blende og voila), to forskellige oste og en let salat :) 

tirsdag den 28. juli 2015

Eggwich

Jeg kan normalt ikke fordrage æg om morgenen. Faktisk er jeg slet ikke æg og bacon typen. Det er alt for salt. Min morgenmad skal være sød, hvilket egentlig er sjovt, eftersom jeg ikke er til søde ting resten af dagen. Men om morgenen er pandekager, croissanter, musli (alt det som jeg egentlig forsøger at undgå) det jeg sukker efter. 

De fleste dage spiser jeg vaniljeskyr med fed græsk yoghurt og lidt mandler og frø, men det kan nu være rart med noget andet engang imellem. Derfor vovede jeg mig ud i at lave æg :) 

Til en Eggwich (som min kæreste har døbt det) skal du bruge:
2 æg
1-2 skiver ost
1-2 skiver skinke eller pølse
1 tsk god mayo
Salt og peber
Evt lidt grønt

Klæk æggene ud på en varm pande og steg ved middelhøj varme. Når de har fået lidt farve på undersiden vendes de forsigtigt så blommen ikke flyder ud. Læg så ost på ægget og lad det smelte med.
Tag æggene af panden når begge sider er let gyldne og saml med skinke og mayo. Drys med salt og peber. 
Tager 5 minutter og lave :)

torsdag den 23. april 2015

Broccolisalat på en sommerdag



De sidste par dage har været solrige og helt sommeragtige. Det fejrede jeg forleden med en dejlig omgang Broccolisalat. 
Købte en pakke kvalitetsbacon fra Irma, sådan med ekstra tykke skiver fra en glad frilandsgris. 
Stegte et par skiver af disse dejligheder mens jeg blancherede broccolibuketter i en gryde. 
Da begge dele var færdige blandede jeg det med solsikkekerne og soltørrede tomater.
En hurtig dressing blev bikset sammen af skyr, mayo (gør dig selv den tjeneste at købe en kvalitets mayonnaise - der er en verden til forskel), sennep, æblecidereddike og salt og peber.

Den syltede ingefær i siden var et pludseligt indfald. Elsker ingefær, men det passede altså ikke så godt til salaten må jeg indrømme ;P

lørdag den 11. april 2015

Æbleflæsk


Jeg har netop afprøvet Thomas Rodes opskrift på æbleflæsk med stor succes. Her er opskriften, med et par ændringer:
450 gr flæsk
1 pk bacon
1 løg, i både
2 fed hvidløg, finthakket 
2 håndfulde champignon i skiver
3 små æbler i både
1/4 spidskål, groft snittet
1 håndfuld frisk spinat
Frisk rosmarin og timian
Salt og peber

Start med at stege flæske i smør. Når det er færdigt, tag det så af panden og lad det dryppe af på en rist. Lad lidt fedtstof forblive på panden. 
Mens flæsket tørre på risten, ristes bacon og svampe på panden. Skru ned til middelvarme og tilsæt æbler, krydderurter, løg og hvidløg. Steg i et par minutter. 
Tilsæt så hvidkålen og steg et par minutter. 
Til sidst tilsættes spinat. Krydre godt med salt og peber. Så snart spinaten er faldet sammen, tages panden af varmen. Anret flæsket med grøntsagerne og server med det samme :)

mandag den 6. april 2015

Verdens nemmeste aftensmad



Jeg er endelig kommet godt igang med min træning igen. I dag brugte jeg knap halvanden time i FitnessWorld, hvor jeg fik dyrket både cardio og styrketræning. Super skønt, men det siger vel nok sig selv at jeg var død sulten efterfølgende.
Derfor greb jeg hvad der var i køleskabet, og det blev faktisk hamrende godt :)

1 pakke bacon
1 pose rosenkål
1 løg, hakket
3 fed hvidløg, groft hakket
Frisk timian
1 hårdkogt æg

Startede med at stege baconen. Da det var sådan semi-sprødt, røg resten af ingredienserne (med undtagelse af ægget) på panden så det kunne stege i den dejlige baconfedt :)
Og det var sådan set det ;)
Velbekomme

torsdag den 26. marts 2015

Italienske kødboller med tomatsauce og zucchini fritter



De italienske kødboller er en af mine favoritretter. Jeg må altid lægge bånd på mig selv for ikke at fortsætte med at stoppe i munden efter at have spist fem stykker :) 
Squash fritterne var en test, de blev ok, men tror jeg vil eksperimentere lidt videre med dem, da de blev for bløde i midten. 

Der blev brugt følgende:

Italienske kødboller
800 gr hakket kalv og flæsk
2 løg, finthakket
3 fed hvidløg, knust
1 pakke bacon, stegt og hakket
1 håndfuld soltørrede tomater, hakket
1 spsk frisk timian 
Saft af en halv citron + citronskal
Salt og peber 

Tomatsauce 
2 dåser hakket tomat
1 dåse tomatpure
2 fed hvidløg
Lidt frisk timian
Oregano, rosmarin, basilikum m.m. 
Salt og peber

Zucchini fritter
2 squash/zucchini
2 fed hvidløg, knust
2-3 æg
Et drys pofibre
1 drys fiber husk
Salt og peber

Frikadellefarsen blandes godt og må gerne trække en halv times tid. Herefter steges kødbollerne på panden ved middel varme. 
Blend imens dåsetomaterne og tilsæt de øvrige ingredienser til saucen. 
Når kødbollerne er brunet af hældes saucen over og det hele simre i 20-30 min ved svag varme 
Imens steges zucchinidejen på en pande med olie :) 
Server og giv det evt et godt drys parmesan :)





lørdag den 21. marts 2015

Tunsalat - til de travle dage

Til de aftner hvor det skal gå lidt tjept :)

2 dåser tun blandet med ca en dl creme fraiche og 0,5 dl mayo, samt et lille finthakket løg og en håndfuld kapers. Røres godt og afsluttes med et drys salt og peber. 
Dertil en salat med letkogte vagtelæg, feta, tomat og løg. Dressingen er olie-eddike med en god del sennep. 
On the side en skive nøddebrød med smør :)

tirsdag den 3. marts 2015

Boller i karry lchf-style



Forleden lavede vi den dejligste ret inspireret af madbandittens boller i karry :) min version blev således: 

Kødboller:
1 pakke svinekød
1/2 pakke oksekød
1-2 revet løg
1/2 revet squash

Karrysauce:
1,5 l hønse bouillon 
2 spsk karry
1 spsk kokosolie
1 revet æble, gerne med skal
1 revet løg
3-4 del fløde
100 gr flødeost natural
Salt og peber

Blomkål-broccoliris
1 blomkålshoved
1/2 broccolihoved

Fremgangsmåde
Start med at blande farsen til kødbollerne. Rør godt og lad gerne stå i 10 minutter, fx mens du koger vandet op til bouillonen. 

Bouillonen koges op i en dyb gryde, når det koger formes kødboller af halvdelen af farsen og ploppes forsigtigt ned i vandet. Kog dem i 8 minutter. Tag dem op med en hulske og lav resten af bollerne. Hold bollerne varme og gem kogevandet.

Saucen laves således; varm olien op og svits karry, æble og løg (obs. Det krasser godt i øjne og hals skulle jeg hilse og sige). Tilsæt herefter fløde, 4 dl kogevand og osten. Rør godt, kog op og smag til med salt og peber. Tilsæt kødbollerne efter 5-10 minutter når karrysaucen har simret lidt. 

Risene lavede jeg på 2 minutter ved at køre blomkål og broccoli gennem løghakkeren :)








lørdag den 31. januar 2015

Sushi - i en low carb venlig version

Det er alt alt aaaalt for sjældent jeg laver sushi. Hvorfor kan jeg ikke svare på, det er jo super nemt og meget billigere end at købe det færdigt. 
I dag er jeg alene hjemme, så tænkte jeg ville forkæle mig selv :)
Det blev til to forskellige ruller, en med agurk, avokado og røget ørred, den anden med agurk, sugarsnaps og pulled salmon (kan købes i netto, røget laks med peber såmænd). 
TIl begge ruller rørte jeg en halv pakke Philadelphia med salt, peber og citron. Fordelte osten på de to tagplader, lagde fyldet i, rullede sammen og voila :) nød dem med en kold japansk øl :D herligt 


torsdag den 22. januar 2015

Nem frokost på jobbet

At spise lchf på arbejdet har aldrig været et problem for mig. Normalt har jeg bare rester med fra dagen før, men det er jo ikke altid at der er rester, fx hvis vi har været hos vennerne eller lign. 
I går var sådan en dag og jeg måtte tage hvad jeg havde i køleskabet :)
det blev til en dåse makrel med lidt chilimayonnaise, et kogt æg, tre hapse cheddar, en grøn peberfrugt (farvoritten) og agurkestænger. 
Dejlig knasende frokost - og var ganske mæt efterfølgende :)


søndag den 11. januar 2015

Stegt torskerogn

Alene hjemme på en stormfuld aften. Gad ikke bevæge mig udenfor, da jeg synes Egon viste sig fra en lidt voldsom side her i Frederikssund. Så jeg gik på jagt i køleskabet. Her er hvad det blev til; stegt torskerogn med kryddersalt og citron, lidt tomat med løg, rosenkål med cheddar-bidder samt et æg med chilimayonnaise :) grøntsagerne fik et skvæt god olivenolie. Dertil et glad rødvin og som dessert et stykke mørk chokolade med peanutbutter <3