tirsdag den 15. december 2009

Jeg sætter min lid til ingefær og hvidløg

Ja det er sq det jeg regner med skal redde mig fra den forkølelse jeg kan mærke komme snigende *piv*
For første gang har jeg lavet the af frisk ingefær. Det er jo en super lækker drik, især hvis man ikke kan smage så meget skulle jeg hilse og sige... Det er enormt nemt at lave, man snitter bare en god humpel ingefær og hælder kogende vand over, lader det trække i ca. 10 minutter, afhængigt af hvor stærk man vil have den, og smager til sidst til med citron og honning. Synes allerede jeg kan mærke at det har hjulpet :)




For lige at være på den ekstra sikre side valgte jeg at lave en god kraftig suppe til middag.
Havde entlig bestemt mig for oksekødssuppe med bønner, peberfrugt og tortillias, men da jeg ikke havde alle ingredienserne måtte jeg jo improvisere. Det blev altså til en oksekødssuppe med champignon, hvidløg og en god sjat krydderier.

I får lige opskriften:
250 gr. hakket oksekød
2 store håndfulde champignonger
3 fed hvidløg
1 løg
5 dl. grøntboullion
lidt knust chili
3 tsk timian
1 dåse hakkede tomater + en dåse tomatpure
salt, peber og et knips cayennepeber
Revet cheddar

Snit løg og hvidløg fint, og steg det i olie til de er klare, kom champignoner og kød i og lad det brune. Resten af ingredienserne hældes i og smages til. Drysses med osten og spises med lidt godt brød til. Ganske enkelt og smager kanon godt !