torsdag den 19. juli 2012

Rawfood brownie

Puuha, jeg sidder lige og prøver at samle mig efter at have se 'Hachiko - en ven for livet' på TV2. Jeg kan ikke tåle at se den slags film altså. Den hund var bare så udtryksfuld og musikken forfærdelig sørgelig, så jeg tudbrølede gennem hele den sidste halvdel af filmen. Stakkels Christian der måtte trøste mig, men dejligt med en mand der kan give en ordentlig krammer når man nu har brug for det (ca. 40 minutter i træk, hehe)



Nå men nok om hundefilm og tudeprinsessen her. Forleden havde vi besøg af min søde svigermor. Manden min lavede dejlig laks med citronsauce, lidt grønt i fad, samt snittet spidskål med kvark, æble og løg (ok indrømmet, det var mig der lavede salaten).



Nå men det spændende her var altså desserten :D
Jeg har aldrig prøvet at lave rawfood før, men nu hvor vi er inde i en sund periode synes jeg at jeg ville give det et forsøg. Fandt nogle lækre opskrift på her og tænkte straks at jeg ville prøve at lave en brownie :)
Det blev en utrolig god kage, jeg blev virkelig positivt overrasket. Jeg var en smule bekymret om der var nok, men den er meget tung, så der skal ikke meget til før alle er mætte (faktisk var jeg den eneste der kunne spise om, men jeg levner heller aldrig god kage :D )



Opskrift på rawfood brownie
2,5 dl valnødder
2,5 dl tørrede dadler
0,75 dl kakao
0,5 dl kokosmel
1 stor spsk god honning

Start med at blende valnødderne så de er groft malede. Gør så det samme med dadlerne, og bland det til sidst sammen. Det er en smule besværligt når man kun har en alm. blender, men med lidt snilde og tålmodighed kan de sagtens lade sig gøre :)


Bland så de resterende ingredienser i og rør det godt sammen. Massen bliver tyk og klæbrig så jeg tænkte de ville være nemmest at putte det i små skåle, så man bare kunne servere dem i disse. Satte dem så på køl, men tog dem ud en times tid før servering da jeg tror kagen bliver ret hård hvis den er kold. 
Vi spiste dem med en kugle vanilieis, mums siger jeg bare :)


Dadler og valnødder blendes til en grov, melet masse og blandes sammen

Rør kakaopulver, kokos og en god honning i dejen
Server i et par fine skåle :)

lørdag den 14. juli 2012

Detox - day 2

Ja ja, jeg skal ærligt indrømme at jeg allerede er faldet i og spiste kage i dag - men hvad kan man gøre når nu ens mor står med en friskbagt banan kage og man har en rygrad som en regnorm :D Jeg spiste! med god samvittighed endda.
Men oplevede faktisk noget interessant i dag, nemlig hovedpine. Har læst/hørt at folk ofte oplever dette når de nedsætter indtagelsen af sukker. Hovedpinen forsvandt da også en times tid efter kagespisning, såeøhm måske jeg er lidt sukkerafhægig ?!? Synes ellers ikke jeg spiser særlig meget sukker i min hverdag. Drikker fx. ikke sodavand, bruger aldrig sukker i kaffen og spiser varieret. Men har jo lige været på ferie og nå ja, der røg jo end del sukkerholdigt ned, og kroppen opfatter jo hurtigt en kostændring og reagere derpå, både den ene og den anden vej. Må se om jeg får det ligesådan i morgen - synes faktisk det er meget interessant at følge :)

Nå men altså, jeg har jo spist andet end kage i dag :)

Morgenmad
Her lavede jeg en Brunch Power igen fra bogen "Suveræne Smoothies" med et par mindre ændringer.

Bustet! Vi stod sent op i dag :D

1 æble
1 banan
3 spsk havregryn
2 spsk hørfrø
2 dl mælk
2 spsk sød blandet saft (rød)
6 isterninger
1 stort drys kaffe

Jeg skar kernehuset fra æblet og smed det i blenderen (med skræl) sammen med resten af ingredienserne. Det bliver en meget sød smoothie, og kaffen og bananen giver en nærmest chokoladeagtig smag. Rigtig lækkert - og hørfrøene smages forresten overhovedet ikke :)

Aftensmad
Kæresten er ude i aften så jeg spiste resten af det krydrede kød fra i går, med tilbehør bestående af et pocheret æg samt gulerods salat.



Jeg har aldrig lavet et pocheret æg før, så frygtede det værste da jeg hældte det i gryden, men synes egentlig det gik ok.

Pocheret æg
Når man laver et pocheret æg skal det være så friskt og koldt som muligt (står der i frk. Jensens). Sæt en liter vand over og tilføj 1 spsk eddike + 1 tsk salt. Varm op til det spilkoger, og slå forsigtigt ægget ud i en kop. Pas på blommen, den skal være hel. Hæld, igen forsigtigt, ægget i det kogende vand og kog så i ca. 4 minutter. Jeg tænkte "Noooooooo" da jeg hældte ægget i, for det så ud som om det hviden eksploderede i vandet - men det samler sig lidt igen, og endte med at blive ganske fint.

Gulerodssalat
Riv 5 små, friske gulerødder (gerne med skæl hvis de er til det) og læg dem i en skål. Tilsæt så kerner fra et halvt granatæble samt kød fra en appelsin og en lille håndfuld af hhv. rosiner og tørrede tranebær.

fredag den 13. juli 2012

Detox

ja, grunden til en solid detox den næste uges tid er såmænd er kæresten og jeg netop er hjemvendt fra en herlig ferie i de franske Alper. Vi var afsted i en uge med et vennepar, og der gik selvfølgelig total hygge i den med uanede mængder rødvin, drinks og fantastisk mad. Især stod den på baguettes, ost og crossanter, men jeg fik også da bla. også prøvet en lækker ostefondue, en herlig (hjemmekokkereret, vi camperede) gryderet, grønne salater og skønne pizzaer.
Alt i alt var det en super ferie, men altså, al den gode mad sætter sig jo :0) især når det hele næsten består af brød og ost. Så kæresten og jeg blev enige om lige at tage en detox den kommende uge. Christian er blevet meget fascineret af den hersens paleo-diæt der er så meget snak om, og jeg synes egentlig også godt om de basale råd om kosten, selvom jeg bestemt ikke kunne blive fuld paleo - ligesom jeg aldrig kunne blive vegetar - dertil er jeg simpelthen for glad for mad. Jeg vil altså kunne spise det hele :-D Men kan godt ligge nogle ting på hylden for en periode, og i denne uge vil vi forsøge at undgå brød, pasta, kartofler m.m. men vil spise masser af protein og grønt.   


Morgenmad
Vi lagde hårdt ud med en super power turbo helse smoothie (fra Tina Scheftelowitz "Suveræne Smoothies") og jeg blev bestemt positivt overrasket over smagen, men tror ikke jeg ville kunne klare mig på denne smoothie til morgenmad på en hverdag. Jeg var allerede sulten efter halvanden time. Så i morgen vil jeg prøve en ny med havregryn. 
Men som sagt smagte den rigtig godt! den består af følgende: 

1 spsk revet ingefær
6-8 kugler frossen spinat
1 banan
2 dl gulerodsjuice
1 dl mælk 
3 spsk græskarkerner

Blend og drik :) Den ser sund ud hva' - jeg var meget overrasket over at spinaten ikke smagte mere igennem, bananen derimod gjorden den sød og lækker, uhm!

Frokost
Til frokost spiste vi Æggesalat med grønt fra Lene Hanssons bog "slank og sund på 8 uger". Jeg har ikke været videre imponeret over hendes opskrifter, men bøjer mig i støvet for denne. Den er simpelthen super lækker og ganske nem :-)



6 kogte æg
1 bakke sukkerærter (de er gode på nuværende tidspunkt)
1 håndfuld soltørrede tomater, opblødte 
2 forårsløg 
1 lille løg 
1 peberfrugt
en håndfuld dild
olivenolie og citronsaft
salt og peber

Hak æggene når de er afkølet og snit grøntsagerne. Bland det hele sammen med olivenolie, citronsaft, dild og krydderier og voilá! 

Aftensmad
Til aftensmad fik vi salat med kød på :0) bogstaveligt talt. Christian har tidligere i år været på vietnamesisk restaurant hvor han fik noget a la denne ret. Vi måtte dog bikse vores eget version sammen da han ikke kan huske navnet på det, men kun hvad det bestod af - hvilket mere eller mindre er salatblade man ruller om krydret oksekød med grønt. Dertil dyppelse af en art. 
Her er vores version, som blev ganske udemærket: 



600 gr. kød
1 rød chili
1 løg 
4 fed hvidløg
cayennepeber, meat masala, timian, salt og peber 

salatblade
tomat, agurt, rød peber og majs
sød chili sauce

Jeg svitsede løget og tilsatte efter et par minutter hvidløget. Herefter røg kødet i gryden og da det næsten var brunet tilsatte jeg den finthakkede chili samt krydderiet. Lod det stege færdigt i endnu et par minutter og to det så af varmen. 
Snittede hurtigt grønsagerne i tynde stænger, mens christian rengjorde salaten, og så var der ellers serveret. 
Men skal ikke have fine fornemmelser når man spiser denne ret, jeg havde kød, grøntsager og sauce i hele hovedet, på bordet, samt på hænderne. Men sådan går det vel når man har for travlt med at skovle i sig :-P Næste gang skulle jeg måske prøve med kniv og gaffel, hehe..