mandag den 29. august 2011

Årets første...

FLÆSKESTEG :D

Christian kastede sig bravt og modigt ud i den kampen mod en perferkt flæskesteg - og med dette menes selvfølgelig den ideelle sprøde sværd :P
Man hører så mange gode råd omkring netop dette, men nogengange tænker jeg om det mon er ren tilfældighed, synes det virker så random om man opnår det eller ej. Men det gjorde Christian, og med stil må jeg sige, det blev en virklig god kamsteg med en sprød SPRØD sværd. Han praler også af at hans far har givet nogle gode tips med at skrue op og ned for varmen (har jeg godtnok aldrig hørt før, men hans far er en haj til at lave god gammeldaws mad så jeg vælger at tro ham).
Saucen var dog ikke noget at råbe hurra for, jeg skal helt klart lære at hælde fedtet fra! Det blev alt for tyndt og fedtet - bedre held næste gang :)

Glæder mig til de kommende flæskestegssanwiches - vi havde nemlig en halv steg til overs *jubii*

lørdag den 27. august 2011

Nyeste køb

Jeg udfolder mig rigtig i cyber-shoppe-verdenen for tiden :D Hvilket altså er noget helt nyt for mig 1) fordi jeg altid er bange for at blive taget ved næsen 2) fordi jeg tidligere altid var stensikker på at jeg umuligt kunne passe tøjet/skoene når jeg ikke havde prøvet det.
Nu er jeg heldigvis ved at vokse fra mistroen og i dag har jeg gjort mit første køb på ASOS :) Det blev disse ankelstøvler i læder sat ned fra knap 800 kr til 500 kr - og så var det lige præcist det sidste par i min størrelse, så jeg er glad for at jeg slog til. Nu venter jeg blot spændt på at de når frem, og hopper glad rundt over at have opdaget at de ikke tager penge for fragten, hurra hurra :D

fredag den 26. august 2011

Wild Life

Så kom vi en tur i det grønne og nej hvor var det skønt :) Godtnok vågnede jeg i morges og var mega træt og grumpy, ja faktisk parat til at smide det hele i vasken og bare blive liggende under dynen. Men heldigvis kan mit humør ikke sådan slå Christian ud og han fik mig igang med at smørre nogle madder mens han lavede kaffe og morgenmad - hvad søren skulle jeg dog gøre uden den mand :)
Klokken 10 satte vi kursen stik syd og ankom til Knuthenborg Safaripark ved middagstid. Jeg har været der en gang før, åbenbart... husker det ikke selv, men min far fortalte mig forleden at det havde vi bestemt for han var blevet skældt ud af en medarbejder for at stå ud af bilen i farlige-dyr-området :D Christian har aldrig været der, så vi var lidt spændt.
Kan kun sige at der er super hyggeligt, og det faktisk er fint at køre rundt når der er gråvejr, for så er der ikke så mange mennesker og dyrene er ok aktive :) Fik selvfølgelig taget et par billeder (eller 400)

Hun mente måske at der ikke var nok fokus på hendes race

Lille baby Raffe <3

Mistelten i birketræ - og ja jeg fik en møsser da jeg stillede mig under den :)

Frokost i det grønne :) med sanwich, jordbær, ferskentærte og kaffe. Uuhm tærterne var goe

Christian fandt en græshoppe som han døbte Aksel. Aksel fik jordbær og tærtekrummer
Knuthenborg Safari er nu indehaver af jordens fedeste græshoppe :)
Gederne mente ikke vi måtte køre ud af parken så de blokede vejen

torsdag den 25. august 2011

Fersken tærter

Kærestemanden og jeg besluttede forleden at vi skulle nå at lave i det mindste een ting sammen her i ferien. Vi har begge været ude og rejse, men hver for sig og jeg har givet den fuld skrue på arbejdet så der har ikke været meget tid sammen.
Nu tager vi ud på en dejlig lang køretur i morgen, med picnic og hele moletjavsen - det skal nok blive super hyggeligt :)
I den anledning har jeg bagt de her ferskentærter og jeg glææder mig til at smage om de er blevet gode, men må holde mig i skindet til i morgen :D



Opskriften på tærtedej fandt jeg i goe gamle "Frøken Jensens" og den bestod af følgende:
150 gr. mel
100 gr. smør
50 gr. flormelis
1 æggeblomme

smørret smuldres i melet og æltes godt sammen, herefter tilsættes flormelis og æg og der æltes til massen er en ensartet masse. Dejen skal trække en ½ time i køleskabet før den bruges.
Der var ret meget dej til mine fire små forme meeen jeg er stor fan af tærtedej så det gør mig ikke så meget :P

Fyld
5 ferskner
½ dl. vand
2-3 spsk. honning
1 tsk. jævner

Jeg har skåret fersknerne i tern, men det ville sikkert være en hel del smukkere hvis de blev skåret i både og lagt fint i tærterne, det havde jeg dog ikke lige tålmodighed til ;)
Anyway, ferskner og vand koges i en gryde i 4-5 minutter ved svag varme. Sluk for varmen og bland honningen i. Hæld væsken fra fersknerne og fordel dem i de små tærter, bland herefter væsken sammen med jævneren og en smule koldt vand og hæld det over ferskenfyldet :)
Bag dem ved 200 grader i 15-20 minutter 

tirsdag den 23. august 2011

Udsalg

Indrømmet.. Jeg er en klaphat til at finde gode tilbud, jeg har simpelthen ikke tålmodighed nok til at kigge ordentligt rundt i butikkerne - eller også har jeg bare ingen penge :D Det er jo standart når man er på SU, hehe.
Men nu har jeg jo fået mit lækre studiejob i DONG som giver mig en smule mere på kistebunden og i weekenden gik jeg gennem Strøget med to veninder hvoraf den ene er super god til at spotte lækkert tøj :D Vi endte i Message hvor der i kælderetagen var tilbudsvare i store mængder og jeg fik neglene i disse to toppe fra MbyM; en basic til 50 kr og en one shoulder kjole til 100 kr :) Selv hvis jeg udelukkende havde levet på SU var det jo tilbud man ikke kunne lade gå sig forbi


Beklager mit beskidte spejl - det bliver pudset i morgen ;)

fredag den 19. august 2011

Pizzasnegle

Kærestemanden har efterladt mig.. igen!! Denne gang dog kun for en weekend :D
Nåmenaltså så er jeg jo kun mig og må bestemme helt selv og alene muahaha. Så i morges da jeg alligevel skulle ned og købe ind (for kæresten havde jo ikke købt tandpasta, mælk og opvasketabletter nu han alligevel skulle til Fyn) besluttede jeg mig for at jeg da skulle kaste mig ud i at lave en ordentlig portion pizzasnegle som jeg kun leve af hele dagen :P
Brugte denne opskrift http://arla.dk/opskrifter/pizzasnegle/ jeg brugte dog 200 gr. skinke i stedet for 100 gr.
De blev super gode og jeg har vist også snart spist halvdelen af dem ;)

I morgen skal jeg lave pølsehorn, løbe en dejlig lang tur og se Copenhagen Pride Parade med veninderne :D Iiih det bliver en god dag



tirsdag den 16. august 2011

Dagens outfit

Netop hjemvendt fra jobben :) Der er endelig ved at være ro på efter en større flytning af afdelingen, jeg håber aldrig at skulle pakke/udpakke en flyttekasse igen - selvom det jo nok er for meget at håbe på :p

Kjole/t-shirten er fra Gina Tricot
Leggins og tørklæde fra Pieces
Taske fra Aldo
Jakke fra Vero Moda
Ur fra Chanti
Skoene er fra en billig butik på Strøget

lørdag den 13. august 2011

Ja jeg er vist lidt bagud med bloggen, men sådan går det jo når man har travlt :) Synes jeg har nået meget denne uge, måske man skulle sende kæresten på festival noget oftere hehe. Især mht. Træning, mandag tog jeg en ½ time på crosseren, tirsdag løb jeg 4,5 km, torsdag var jeg og en veninde til RetroMix i FitnessWorld (som btw kan anbefales, det er super morsomt!) og så løb jeg igen i dag, hele 4,8 km hehe :D Jeg er stolt ^^
Har også lavet lidt sund mad denne uge, kastede mig ud i en auberginesalat - dog med noget mistænkelighed da det ikke just er min yndlingsgrøntsag, blev dog positivt overrasket skal jeg love for :)


Kyllingefrikadeller
400-500 gr hakket kyllingekød
2 dl havregryn
4 fed hvidlø, knust
1 stort finthakket løg
2 dl mælk
1 æg
3 gulerødder, revet
1 grøn frisk chili, finthakket

Blandede alle ingredienserne sammen til en klæbrig masse og stegte dem ved svag varme på en pande.

Auberginesalat (Fra suveræne salater)
1 Aubergine
2 dl creme fraice (jeg brugte 6%)
2 store tomater, skåret i 'chunky' stykker
2 tsk tahin
citronsaft
salt og peber

Auberginerne skæres i ca 1 cm tykke skiver og saltes på begge sider for at trække bitterstofferne ud af dem. De skal ligge i ca. en ½ time :) Herefter stegte jeg dem i olie på en pande, er lidt træt af at de suger så meget fedtstof så næste gang tror jeg at jeg vil grille dem i ovnen, i følge opskriften skal de blot have 2½ minut på hver side i den øverste rille i ovnen, og her behøver man kun at pensle dem en enkelt gang med lidt olie :)
Når de er færdigstegt stegte skæres de i skiver og blandes med de friske tomater og dressingen blandes af de resterende ingredienser og hældes over. Jeg toppede med lidt feta ost, det var rigtig godt!




1

mandag den 8. august 2011

Pandekagedag

I går stod den på pandekager i enorme mængder herhjemme :D Og manner det var godt!!
Christian er en haj til det der med pandekagebagning så han blev posteret ved komfuret mens jeg stod for fyldet :)
Pandekagerne
4 æg
4 dl mel
4 dl sødmælk
en sjat citronsaft
1 tsk salt
1 tsk sukker

Fyld
1 finthakket løg
1 spsk smør
2 hårdkogte æg, hakket
2½ dl creme fine
200 gr røget laks, groft hakket
1 tsk jævner
salt + peber
dild (i følge opskriften, jeg glemte at købe det, typisk hehe)
Citronsaft 2-3 spsk

Som sagt overlod jeg trykt pandekagerne til Christian mens jeg kastede mig over laksefyldet. Smeltede smøret i en gryde og svitsede løgene let, tilsatte så halvdelen af fløden og brugte det resterende til at blande med jævneren for derefter også at hælde det i gryden. Lod det koge op og dryssede salt og peber i, brugte godt med peber for at give det godt med smag. slukkede så for varmen og tilsatte de resterende ingredienser :) røre røre røre, putte fyld i pande kage og voilá, done and ready to serve - Org det smagte godt, hamsenamse :)
Salaten bestod af tomat, agurk og løg med en "dressing" af tomatpure, balsamico og salt + peber
Desserten var en god gammel klassiker; Pandekager med is og chokoladesauce - mere behøver jeg vel ikke at skrive ;)

søndag den 7. august 2011

En dejlig weekend :)

Kærestemanden tager på Skanderborg Festival i morgen (det heldige asen) og derfor har i hygget os lidt ekstra denne weekend :)
Torsdag var vi ude hos mine forældre og fejre at min lillebror for en kort periode er hjemme i Danmark. Her stod den på grillede 200 gr. burgerbøffer med ALT hvad der hertil hører. Nøj det var godt! Jeg spiste faktisk halvanden af slagsen, og fortrød det måske en lille smule bagefter da der ikke bød sig plads til isdesserten :p
Fredag skulle vi egentlig havde været til poolparty hos en kammerat, men da vejret ikke viste sig fra sin beste side blev vi hjemme og lavede i stedet god mad.
Jeg har aldrig rigtig været fan af rødspætter, men har også fået dem som de der kedelige frosne indbagte rødspættefilet 99% af de gange jeg har spist det. Men efter jeg er begyndt at finde nye opskrifter på fisken har jeg fået smag for det :) I fredags fandt jeg selv på denne ret, ud fra ingredienser fra køleskabet. Bønnesalaten er inspireret af en salat de ofte servere i kantinen på mit arbejde.


Rødspætteruller

2 store rødspættefileter
1 håndfuld rejer
1 håndfuld soltørrede tomater i olie + lidt af olien
1-2 spsk citronsaft
1 fed knust hvidløg
4 skiver serranoskinke
salt og peber

Jeg tændte ovnen på 200 grader og duppede fiskefileterne tørre. Blandende herefter tomat, rejer, olie, citron, hvidløg og krydderier til en masse og lagde halvdelen på hver af fileterne. Foldede fisken omkring fyldet og foldede derefter skinken omkring fisken. Bagte det i 20 minutter.

Bønnesalat

2-3 håndfulde letdampede bønner
8-9 cherrytomater skåret i halve
et par skefulde soltørrede tomater i olie + lidt af olien
en håndfuld peanuts
1-2 spsk olievenolie
en sjat balsamiko
salt og peber

Efter bønnerne er kølet ned mixes resten af ingredienserne. Dejlig simpelt :)


Lørdag stod i shoppingens tegn, rent faktisk var det Christian der foreslog det!! En meget sjælden begivenhed! Hehe, så jeg skyndte mig jo at slå til ;)
Fik købt denne skønne taske fra Aldo til 450 kr, billedet yden den ingen retfærdighed. Farven er en smuk dybgrøn kulør med guldspænder - iih jeg synes den er herlig :)


Desuden fandt jeg denne fine oversized T-shirt nedsat fra 550 kr til 275 kr :) Mærket kender jeg faktisk ikke rigtig, det hedder Philosophy Blues Original. Synes den er noget så sød