lørdag den 30. april 2011

En GOD tømmermændsdag :)

Det skal ikke være en hemmelighed at jeg lider under de mest grufulde tømmermænd, og efter en fantastisk hyggelig ( og lidt våd) fødselsdagsfest i går havde jeg sådan set ikke regnet med at kunne stå ud af sengen i dag. Men heldigvis jeg var ikke så hårdt ramt, blot lidt hovedpine, som dog stadig hænger ved her til aften. I følge min venindes 5 årige datter så er jeg jo også næsten død nu jeg er 26 år, så det er nok alderens visdom der har lært mig at stoppe mens legen er god hehe :D
Anyway fordi jeg var oppe and running foreslog Christian at vi skulle tage ud og fiske. Jeg har ikke fisket siden jeg var 12, men husker det som noget så hyggeligt så selvfølgelig var jeg frisk på det. Vi trillede en tur til Nordhavn, med bagels og jordbær i tasken for man kan jo godt stå et par timer før fiskene bider (har jeg ladet mig fortælle). Christian mente da også at vi nok skulle være heldige for at få en på krogen, men han bed det i sig igen da han på 3. kast hev en flot stor hornfisk i land - med mig hoppende og hujende ved siden af. Jeg fangede ikke noget men fisk da opfrisket mine skills :)

Fisken filetteres, og jeg er enormt stolt af selv at have gjort det ;P

En klat smør, lidt persille, salt og peber lægges i midten af fiske og den lukkes med en pind


Rulles i lidt mel og salt

Steges på en middelvarm pande i 10 minutters tid

Serveret med kartofler og en sauce af fløde, sennep og citron

onsdag den 27. april 2011

Viva la France

Dårligt billede men her er min gave altså
Jeg har fødselsdag i dag.. 26 år for at det ikk skal være løgn, puha som tiden dog går :)

Christian har forkælet mig hele dagen, han stod bla tidligt op og lavede morgenmad til mig. Jeg skal altid rævesove mens han går ud og laver morgenmad og jeg er VILDT dårlig tid det. Ligger og kaster mig rundt, og vil egentlig bare op og hjælpe, hvilket jeg faktisk også gjorde sidste år men blev altså sendt i seng igen hehe.

Min første gave i dag var et glas Nutella, HURRA!

Han gav mig to andre gaver; et par yogabukser og et løbesæt, så nu skal jeg gi den gas i fitnesscentret kan i tro :)
Fik desuden en fin blomst senere på dagen, og massere af kys og kram <3 Dejlig kæreste jeg har


Her til aften har vi været ude og spise for at fejre dagen :) Min søde svigermor gav os en smartbox til jul og den har vi brugt her til aften. Jeg fik lov at vælge (igen, skønno kæreste) og fandt så den her lille franske vinbar ved navn Tire Bouchon. Navnet betyder 'proptrækker' hvilket jeg synes er lidt kært.. fik dog aldrig helt fat i hvordan man udtalte det :D
Anyway, vi fik ved ankomsten en lille appeterif og smartboxen gav os en 3-retters menu. Hooold nu op hvor blev jeg mæt, kunne næsten ikke cykle hjem :) Lige en restaurent efter mit hoved. Og da maden jo var gratis havde vi jo råd til at smage lidt forskellige vine... Derfor skal jeg ikke udelukke at jeg er lettere beruset lige nu :P
Jeg skulle lige indvie min kjole som jeg købte i sidste måned på bubbleroom. Den er fra Vila og noget så fin synes jeg :) Trænger dog til lidt farve for den gør sig rigtig godt på mig...


Aftenen har simpelthen været en af de hyggeligste og smagsmæssigt beste oplevelser jeg længe har haft. Restaurenten er super hyggelig, lille, med et stort plankebord og flere små terrasseborde. Fransk musik, vine, levende lys osv. Vi sad jo der og blev helt nyforelskede i den parisiske stemning <3
Og ja, så var mad og vin virkelig delikat, jeg kan bestemt kun anbefale stedet

Og så lige billederne her til sidst:

Skål

Min forret; fransk tapas med forskellig pølse og pate
Christians forret: Tatar
Min hovedret: Lam med sorte linser, østershatte, rødvinssauce og en fantastisk fluffy kartoffelmos (som man kun lige kan skimte hjørnet af desværre)
Christians hovedret: En fænomenal fiskesuppe med bla. victoriabras filet, torsk, hellefisk, blåmusling og tigerrejer. Manden var i den 7. himmel mens han spiste (ret hyggeligt at se på)
Min dessert: en kop kaffe med citrontærte, melonstykker og noget vaniljeskum af en art
Christians dessert: Creme brulee (hmm det er vist ikke stavet korrekt men orker ikke lige at slå det op ;)

Har været en helt igennem skøn fødselsdag :)

tirsdag den 26. april 2011

Kylling med nøddesmør

Ikke just en slankeret :D

Jeg har tendens til altid at købe kyllingebryster, og det er som mænd også fint nok, men når jeg så engang imellem laver en hel kylling overraskes jeg altid over hvor saftigt og lækkert kødet bliver. Derfor lover jeg nu mig selv (på skrift og det hele) at blive lidt bedre til at købe hele kyllinger!
Jeg har lavet denne opskrift før, og fandt den i sin tid på www.arla.dk

Nøddesmør til 1 stks kylling
50 gr. smør
1½ håndfuld hasselnødder
en lille smule citronsaft
salt og peber

ingredienserne blandes sammen og skindet fra bryst og lår på kyllingen løsnes forsigtigt. Nøddesmøret skubbes forsigtigt ind under skindet, hvilket kræver lidt fingernemhed OG tålmodighed (sidstnævnte er ikke en af mine største evner). Hullerne i skindet lukkes evt. med kødnåle, som jeg selvfølgelig ikke lige lå inde med. Kyllingen gnides derefter med lidt groft salt og peber 
Gav den 200 gr. i ovnen i en times tid og serverede den med salat og brød. Uhm!


lørdag den 23. april 2011

Sommerhygge

Har lige downloaded app'en til blogger så skal lige teste funktionerne. Her er et par glimt fra en dejlig dag i Kulhuse :)



mandag den 18. april 2011

Kødboller i tomatsauce

Jeg spammer min egen blog i dag, men har lige lidt der skal indhendtes nu jeg har tid :P Jeg fandt denne bog frem forleden "Politikkens store italienske kogebog" i et forsøg på at finde lidt inspirattion til aftensmaden. Det skulle være lidt lækkert da kæresten havde klaret sig flot til sin eksamen, men måtte gerne være lidt billigt samtidigt :)
Fandt en opskrift på kødboller af kalvekød eller polpette di vitello som det så fint hedder på italiensk :) Ændrede en smule på opskriften, bl.a. brugte jeg solsikkekerne i stedet for pinjekerner og hakket oksekød i stedet for kalv.

Min kødfars bestod af;
500 gr. hakket oksekød
1,5 dl. olivenolie
1 finhakket rødløg
50 gr. solsikkekerner
3-4 fed knust hvidløg
1 potte hakket persille
1 god håndfuld hakket basilikum
Lidt rosmarin (frisk eller tør)
50 gr. rasp
200 gr. ricotta
25 gr. parmasan
Revet skal fra 1 citron + lidt af saften (jeg elsker når friskheden rigtig kan smages)

Saucen;
1 dl. rødvin
2 dåser hakket tomat

Jeg startede med hurtigt at svitse løg, hvidløg og solsikkekernerne i lidt af olien. Tog det af varmen og lod det køle lidt af mens jeg blandede de resterende ingredienser til en fars. Blandende de afkølede løg og kerner i farsen og varmede imens resten af olien op på en stor tykbundet pande. Formede små kødboller og stegte dem over svag varme til de var gyldenbrune.
Tog kødbollerne af panden mens jeg lavede saucen. Hældte blot en lille skefuld olie på, kogte rødvinen op og tilsatte dåsetomaten. Lod det småkoge i 10 minutters tid og tilsatte kødbollerne. Lod det fortsat småkoge i 20 minutters tid men vendte kødbollerne i saucen undervejs
Der stod i bogen at de traditionelt blev serveret udelukkende med brød, men at pasta eller polenta også var godt tilbehør. Vi serverede det med groft hvidløgsbrød og rødvin.
Kæresten blev gladeligt overrasket og det smagte fantastisk - succes :)

onsdag den 13. april 2011

Ny bog

Min far har lånt mig "Jordens søjler" af Ken Follett som jeg netop er gået i gang med. Har i løbet af 4 dages tid slugt 100 sider hvilket er meget (for mig ihvertfald) oven i eksamenslæsningen. Men den er jo simpelthen så spændende :)

mandag den 11. april 2011

Hurra hurra

























I dag har jeg endelig afleveret min eksamensopgave som jeg har siddet og svedt over den sidste måneds tid. At tænke sig at jeg helt selv (okay så med lidt hjælp da) har dateret oldgamle bjergarter ud fra forskellige uran og bly isotoper. Og med olgamle mener jeg altså VIRKELIG gamle, faktisk 3,6 milliarder år! Det får altså en til at tænke i et lidt andet perspektiv!

Christian og jeg fejrede min nærliggende aflevering i går med en tur til Jægerspris. Se lige hvor dejligt vejret var :) Jeg måtte smide jakken op til flere gange både i bilen og på gåturen i parken ved Jægerspris slot. Ja vi nød endda en kop kaffe udendørs på en cafe uden at fryse, det er jo fantastisk.
Efterfølgende besøgte vi nogle venner der havde fået en hund som vi da lige skulle se. Der sad vi så og slikkede lidt sol på deres terasse i et par timer - skønt :)

torsdag den 7. april 2011

En herlig aften

Min veninde og jeg er kommet rigtig godt igang med træningen og i dag skulle vi ud med vores løbehold fra træningscentret. Slæbte desuden Christian med, men regnede nu ikke med at kunne konkurrere med ham da han er fodboldspiller og har været det i mange år ;)
Efter en effektiv træning var det ellers bare hjem og strække ud, i bad og så igang med aftensmaden. Det var (efter min mening) meget lang tid siden vi havde fået risotto så det mente jeg bestem vi skulle ha. Måtte dog lede dybt i det mere eller mindre tomme køleskab, men fik da bakset en risotto med cherry tomat, champignon og hvidvin sammen. Mums det var godt.



Jeg brugte følgende:
1 bakke brune champignon
1 stort løg
10-12 cherry tomater skåret i halve
2 fed hvidløg
200 gr. grødris
1 ltr. boullion
rosmarin, salt og peber
et skvat hvidvin

Brunede løg og hvidløg i lidt smør og tilsatte champignon og tomater. Lod det stege lidt og tog det af panden. Satte panden tilbage på blusset og stegte risene kort i lidt smør. Eftergfølgende tilsatte jeg lidt efter lidt boullionen og hvidvinen samt krydderierne. Da al væsken var suget op af risene tilsatte jeg igen champignonerne. Vupti og velbekommen :) 

Nu sidder jeg og guffer en dejlig risotto med værkende ben - herligt :) 

Stakkels lille Carlo :(

Ja lille Carlo som ikke engang har boet her en uge er syg :( Eller dvs. der er gået betændelse i såret fra hans kastration. Vi var til dyrlægen i går og det var en voldsom affære for mit vedkommende. Er ikke vandt til sår, betændelse og den slags, og kan slet ikke have når et dyr har det skidt.
Nu er han kommet på penicilin og virker heldigvis nogenlunde frisk :) Han kunne ihverfald godt lige spise den bold med salat og persille jeg satte ind til ham om eftermiddagen.


Diva skulle lige se om hun kunne hapse lidt af hans grønt


Kryds fingre for at han bliver helt rask ikk - tak ;)

søndag den 3. april 2011

Jeg er netop

blevet færdig med den femte og sidste bog i Christian Jacq's serie om Ramses. Min kæreste synes jeg læser enormt hurtigt (5 bøger på tre mdr.) hvilket jeg overhovedet ikke er enig med, jeg synes bare han læser mega langsomt :P Jeg ligger altid og læser lidt inden jeg skal sove, får mig til at slappe af på en rigtig god måde så jeg (oftest) let falder i søvn :)
Jeg synes bøgerne om Ramses Den Store er fantastisk spændende, men jeg har selvfølgelig også en svaghed for forhistoriens mysterier og magi. Skrivestilen er til tider lidt speciel, bl.a. springer forfatteren meget i tiden og nogen gange gik der lidt tid før jeg opfangede at der måske var gået 5 år. Men gjorde nu ikke bogen mindre spændende :) Faktisk er det anden gang jeg læser serien, da jeg har ikke lige haft prioriteret indkøb af nye bøger. Men så må jeg jo genlæse, hvilket nu heller ikke gør så meget da jeg har en del bøger der virkelig er gode :)


Mit næste bogprojekt er Ken Follett's "Uendelige Verden"

lørdag den 2. april 2011

Vores nyeste beboer

Hils på Carlo :)
Jeg har i noget tid gået og tænkt på at skille Lava og Diva ad da der er lidt for meget tumlt i buret. Diva er meget dominerende så min tanke var at lade hende gå alene og så købe et nyt bur til Lava. Da sidstnævnte er meget opsøgende og kærlig ville jeg så købe en kastrat hun kunne gå sammen med :) Fandt jo så internatet for Dyrenes Værn, deres internat ligger lige i nærheden af mine forældre, så vi kørte ud for at kigge - KUN KIGGE!! Ja ja Line, som om, jeg endte med at komme hjem med en bur + marsvin, jeg må ha en rygrad som en regnorm :)
Kærestemanden tog det heldigvis pænt, eneste han brokkede sig over var navnet Carlo. Jeg synes nu det er sødt, men vi må se hvad vi kan blive enige om. Kær er han ihvertfald, og virkelig kælen og snakkesagelig. Han gik dog alene førhen så vi må se hvordan han håndterer to tykke damer :D