søndag den 29. juni 2014

Hjemmelavede fiskefrikadeller

'Blah! det skal være nemt og hurtigt'. Sådan tænkte jeg da jeg stod i Føtex tidligere i dag. Tullede derefter rundt i 10 minutter, totalt ideforladt, indtil jeg fandt noget fiskefars. Yay! Det var da det jeg skulle lave. Nemt og enkelt, og LCHF off course. Det var lige indtil jeg kiggede på indholdsfortegnelsen. Ca. 60% fisk, resten var løgpulver, kartoffelmel osv. Ikke lige efter min bog.
Jeg smed pakken ned i køledisken igen og fiskede en stor torskefilet op i stedet. Tænkte, at så svært er det vel heller ikke at lave et par dunser.


Hjemme igen kastede jeg mig over projektet - kæresten havde netop brugt alle vores æg, så allerede der gik det der 'nemt og hurtigt' i vasken og jeg måtte være kreativ :0)
De frikadeller der blev kreeret smagte dog rigtig godt. Især kæresten var begejstret. Dog var de svære at have med at gøre på panden, de klistrede simpelthen fast, måske fordi der var så meget fedt i den væske jeg brugte. Må jeg prøve at ændre lidt på næste gang.  

Ingredienser (til 3 personer)
400 gr torsk
1 hakket løg
1 tsk revet ingefær
saft af en halv lime
0,5 dl fuldfed fløde
0,5 dl kokosmælk
0,5 dl mandelmælk
frisk, hakket dild, persille og mynte
lidt røget salt, samt alm salt og peber

lidt smør eller kokosolie til stegning

Ja, som i kan se er det lidt specielle ingredienser :0) men det smagsmæssigt fungerede det altså super godt. Jeg kunne specielt godt lide den lette smag af kokos og lime.

Næste gang vil jeg forsøge mig med at lave min egen remoulade også.

lørdag den 21. juni 2014

Fyldt squash og peberfrugt

Jeg har haft en travl uge, så forleden da jeg skulle lave mad, skulle det være noget hurtigt og nemt. Det blev til fyldte grøntsager. Synes det smager så dejligt, og så kan det jo samtidigt komme med i madpakken dagen efter :)



Jeg brugte følgende:
1 squash, udhulet
2-3 røde snackpebre (nemmere med alm. peberfrugte men dem havde jeg ikke)
Fetaost
Revet cheddar
Smør
Hakket oksekød 15%, ca 400 gr
1-2 løg
3 fed hvidløg
En stor dåse tomatpure
Krydderier efter smag, jeg brugte paprika, tandoori samt salt og peber

Brug gerne en tykbundet gryde.
Svits løget i smør. Efter et minuts tid tilsæt da hvidløget. Når løg og hvidløg dufter put da oksekødet i gryden og brun det godt.
Når kødet er tilpas brunet hældes tomatpure og krydderier ved. Rør godt rundt og lad det hele simre i et par minutter. Det må gerne virke tørt, hvis det er for vådt flyder det alligevel ud af grøntsagerne i ovnen.
Fyld så de udskårede grøntsager med kødsaucen og feta. Top med revet ost.

Jeg kan godt lide når squash og peberfrugterne stadig har bid, så jeg bagte dem kun i 10-15 minutter ved ca. 200 grader, således at osten var smeltet. Giv dem længere tid hvis du føler for det :)

søndag den 15. juni 2014

Kyllingesalat

I går kom vi hjem fra en uge i Kroatien. Vi var afsted med et vennepar og det har været en rigtig hyggelig, og varm, uge - hvilket resulterede i alt alt alt for meget mad og snack :D Når det er +30 grader craver jeg åbenbart chips nonstop, hehe, og jeg har spist brød hele ugen, hvilket vil sige at min stakkes mave pt. ligner og føles en badebold. Så nu står den på detox. 


I går købte jeg hele grøntafdelingen i Fakta og lavede en nem og hurtig kyllingesalat, som bestod af et kyllingebryst stegt i kokosolie med et drys af sesamfrø. Dertil alskens grønt og lidt fintsnittet hvidkål i æbleeddike. 


I dag lavede jeg en hurtig spinatsmoothie som bestod af følgende: 

Smoothie
2-3 dl vand
1 stor spsk skyr
saft af en lime
0,5 banan
8 kugler frossen spinat
1-2 cm revet ingefær
1 fersken
1 håndfuld blåbær 

Topping
saltede peanuts
blåbær

Blend det hele sammen og top med blåbær og peanuts :) Den smagte overraskende godt, men der var en smule for meget frugt i efter min mening - jeg prøver at jo holde sukkerniveauet nede, men så får jeg måske en glidende afgiftning her efter ferien.
I samme anledning har jeg fået bestilt nogle fine sugerør på ebay i dag. Glæder mig til de kommer, de vil pynte på billederne.