mandag den 28. november 2011

en god omgang ruskumsnusk

Åh ja, så er det mandag igen. Jeg har brugt min på at save i stenprøver, yep! det er den slags ting man gør når man skal skrive speciale i geologi :) Bagefter havde jeg forelæsning fra 15-17. Hader at have så sene timer, de ødelægge hele ens dag, vil langt hellere have timer om formiddagen hvor jeg er frisk i hovedet. Gad ikke rigtig købe ind da jeg kørte hjem for Christian er alligevel på arbejde i aften så måtte rode skabene igennem for at se hvad jeg kunne bikse sammen. Det blev til denne lille sunde ret med speltkerner og grøntsager
voldsomt kedeligt billede - i know, sorry
Ingredienser:
2 dl speltkerner
½ l hønseboullion
2 store tomater, skåret i tern
1 løg, fint skåret
2-3 fed hvidløg, snittet fint
1 lille dåse majs
1 stor håndfuld grønne, frosne bønner
saft af en ½ citron
olivenolie, hvidvinseddike, salt & peber

Retten er god på sådan en mandag aften hvor man er træt og ugidelig. Jeg kogte såmænd bare speltkernerne i boullionen i ca. 25 minutter, og mens det stod og simrede lavede jeg resten af grøntsagerne. Svitsede løget i lidt olivenolie og tilsatte hvidløget og tomaterne - lod det stege i ca. fem minutter så det faldt lidt sammen og tog det så af varmen og hældte det i en skål sammen med majsene. Bønnerne fik en hurtig tur i kogende vand (ca. 5 minutter) og blev hældt ved resten af grønsagerne. Da speltkernene var færdigkogte blev også de blandet i skålen sammen med en sjat olie, hvidvinseddike, citronsaft og krydderierne. Dejlig nemt :)

Nu har jeg spist og skal nyde resten af min aften med mit nyeste køb - en Iphone 4S :) Kæresten og jeg faldt i reklamefælden og røg på Telenors Dobbelt Deal, da vi begge gik og sukkede efter en ny telefon. Han har dog købt en Samsung Galaxy SII, så jeg skal love for der er udbrudt krig i det lille hjem om hvis telefon der er fedeste/bedst/smartest/mest lir osv. Det er nu ret underholdende :) Skal lige vænne mig til det nye styresystem da jeg ikke har haft iphone/mac før, men udover lidt start problemer er det gået ok.
Eneste negativt er at man jo desværre ikke kan bruge et alm. simkort i Iphone så jeg har skulle kode alle mine numre ind igen, og nå ja, så havde den ellers flinke ekspedient glemt at aktivere det nye simkort så det måtte jeg ringe ind og få gjort dagen efter.

Vi købte telefonerne i torsdags og jeg skulle til julefrokost i byen med arbejdet om fredagen. Jeg lover jer for at min taske var som limet fast til min hånd hele aftenen. Jeg overvejede nærmest at droppe den fri bar af ren og skær frygt for at blive fuld og miste guldklumpen i tasken :P Meen jeg slappede nu af da jeg sad og hyggede med mine søde kollegaer :) Det var en fantastisk aften, med god mad og drikke, snak og dans :)
Jeg havde selvfølgelig mine nye sorte stiletter på tilsat en sort kjole og rød neglelak. Jeg have møg ondt i fødderne da jeg skulle hjem, men der havde jeg også danset i 3 timer sammenlagt tror jeg - så de har helt klart fortjent en plads herhjemme :)

Rød neglelak fra H&M, Striben er OPI "Glow Up Already"
Kjole; gammel sag, kan faktisk ikke huske hvor jeg har købt den

Sko fra Mary B

onsdag den 23. november 2011

Fyldte minutsteaks

I går lavede jeg aftensmad der var stærkt inspireret af en opskrift fra bogen "Opskrifter for Livet" af Tessa Kiros. I følge hende skulle man bruge tynde kalve schnitzler som man fyldte med ost og skinke og overhældte med en tomatsauce. Jeg lavede dog lidt om på det da jeg hellere ville have at tomaterne var inde i kødet :) Desuden havde jeg fundte nogle minutsteaks i Lidl som jeg tænkte var et billigere alternativ end håndskåret slagterkød. Som tilbehør lavede jeg brasede kartofler og paprikadip.


Fyldte kødruller
6 stk minutsteaks
1 kugle frisk mozzarella
6 spsk parmasan
6 soltørrede tomater i olie
6 skiver kogt/røget skinke

Brasede kartofler
6-8 mellemstore kartofler
2 knuste fed hvidløg
En god sjat olivenolie til stegning
timian og salvie

Paprikadip
et par skefulde creme fraiche
3-4 tsk paprika
2 skefulde ketchup
salt og peber

1) Start med at blande ingredienserne til dippen sammen så den kan trække lidt. Paprikaen ændre smag når den har stået lidt med chemefraichen (synes jeg ihvertfald - den bliver mindre røget)
Skær så kartoflerne i mundrette stykker og varm olien op på en stor tykbundet pande. Læg kartoflerne på panden og steg ved middel varme til de er gyldne over det hele. Tilsæt knust hvidløg og krydderier og slyng det hele lidt rundt på panden så alt blandes godt sammen. Skru så ned for varmen.

 2) Imens kartoflerne steges laves kødrullerne. Jeg lagde en skive skinke på hver steak, efterfulgt af en skive frisk mozzarella og en soltørret tomat. Dryssede til sidst en skefuld parmasan henover, rullede kødet sammen og fastgjorde det med en kødnål.
Stegte rullerne i lidt olivenolie. Desværre satte jeg dem over for lav varme i starten så det kogte og jeg måtte hælde en masse vand fra. De skal nok bare have middelhøj varme i kort tid, men så lærte jeg da det :) Det gjorde nu ikke så meget for de smagte super godt alligevel

søndag den 20. november 2011

En klassiker

Kan i huske de dersens veninde bøger man altid skulle skrive i dengang man var ung pige ? Well, jeg kan huske at jeg altid skrev "mors pizza" eller "svensk pølseret" under favorit spisen :) Og begge dele er helt klart stadig blandt mine favoritter - pølseretten laver jeg endda (hvis jeg selv skal sige det) lige så godt som min mor :)
Og det var da også denne ret jeg bestemte mig for at lave her i eftermiddags, da jeg stod med en pakke pølser der skulle bruges i dag. Var dog lidt udfordret da jeg manglede både løg og fløde (og ikke gad gå ned at købe det), så måtte være lidt kreativ. 

Svensk pølseret a la Line - til 6-8 personer
10-12 store kartofler (kogte)
10 pølser, skåret i skiver
2 porre, hakket
4 fed hvidløg, finthakket
6 dl mælk
1 stor dåse tomatpure + et skvæt ketchup
3-4 tsk god paprika
salt og peber
et drys chili og cayennepeber

Jævning
2 tsk maizena
2 dl mælk

Efter at have kogt kartoflerne stillede jeg dem til afkøling i en skål. Svitsede så hvidløg, porre og pølser under middel varme og tilsatte herefter tomat, mælk og krydderierne. Vendte det godt sammen, så paprikaen var velfordelt. Skar så kartoflerne i mundrette stykker og vendte dem forsigtigt i resten af ingredienserne. Lod det koge et par minutter og rysted imens mælk og maizena sammen, blandede det herefter i retten. Vendte forsigtigt og kogte det hele op igen i et par minutter.
Min mistænksomhed over at bruge porre i stedet for løg blev gjort til skamme, for det fungerede faktisk super godt. Så det var dejlig :)


Nå ja kønt er det jo ikke, men det smager nu altså fantastisk :)

torsdag den 10. november 2011

Når man er lidt stolt af sig selv

Som overskriften siger så er jeg altså lidt stolt af mig selv i dag, og det er der flere grunde til, i dag har jeg nemlig:
1) Fremlagt en geologisk artikkel, på engelsk, foran 8 personer. Jeg hader at fremlægge, og når det så lige er til en eksamen hvor der er tilskuer er det virkelig grænseoverskridende for mig. Heldigvis var det meget afslappet og det gik ok, selvom jeg rystede fra top til tå.
2) Fået super god kritik af min eksamensrapport!
3) Punkt 1+2 = BESTÅET min eksamen
4) Lavet verdens bedste hakkebøf
Så alt i alt har det været en herlig dag :) og det blev fejret her til aften med lidt god og nem mad

Aftensmaden bestod (som i nok har gættet) af lækker STOR hakkebøf med tilbehør bestående af "kartofler" og beanaise sauce :D Ja det skal ærligt indrømmes at det eneste grønne på bordet var bordskånerne - men sådan må det nu godt være engang imellem :)´

Til dessert lavede jeg muffins med citron.
Opskriften fandt jeg i min lille kagebog "Favoritter - Bagværk"


Ingredienser til 9-12 stk
115 gr. mel
1½ tsk bagepulver
8 spsk magarine
115 gr. sukker
2 æg
Revet skal af en citron
Citronfyld
6 spsk smør
175 gr. flormelis
3 spsk citronsaft

muffindejen blandes sammen og hældes i forme, mine forme er ret store så der blev kun 9 stk. Bagte dem i ovnen i 20 minutter ved 190 grader og lod dem så køle af en halv times tid. Skar så et lille hul i midten af hver muffin så jeg fik et lille kegleformet stykke kage ud. Så blandede jeg citronfyldet sammen til en ensformet masse og fyldte det i hullet i muffinen. Skal keglestykket i to og placerede det på citronfyldet så det ligner sommerfugle :) Fine, søde og sommeragtige kager

søndag den 6. november 2011

New York Cheesecake

Dette er en af mine absolut favorit kager - den er super nem at lave og smager helt fantastisk. Laver den gerne når jeg vil gøre kæresten glad for han er også helt fjollet med den :) Opskriften er fra bogen "Favoritter - Bagværk"
Desværre har jeg fået slettet mine mad billeder så har ikke lige noget billede at vedhæfte denne gang, kan være det kommer senere :)

Ingredienser (til 8-10 personer)
6 spsk smør
200 gr. grahamskiks, smuldrede
400 gr. flødeost naturel
2 store æg
140 gr. flormelis
1½ tsk vanilie ekstrakt
5 dl creme fraiche

blåbærfyld
50 gr. flormelis
4 spsk vand
250 gr friske blåbær
1-2 tsk maizena

Stil ovnen på 190 grader
Smelt smørret i en gryde og rør kiksene heri. Bred blandingen ud i en smurt springform (på ca. 20 cm i diameter) og pres det lidt ned så det fladt.

I en skål røres flødeost, 100 gr. flormelis, æg og en ½ tsk vanilie ekstralt godt sammen til det bliver en glat masse og hældes over kiksebunden. Bag kagen i 20 minutter - tag den så ud og lad den stå og køle lidt af i ca. 20 minutter, men lad ovnen være tændt!

Nu blandes cremefraiche sammen med resten af flormelis og vanilieekstrakten. Hæld det over ostekagen og bag den så i yderligere 10 minutter.
Lad så kagen køle af i minimum 8 timer, gerne natten over :)

Blåbærfyldet laves ved at komme flormelis og 2 spsk vand i en lille gryde. Tænd for lav varme og rør rundt indtil sukkeret er smeltet. Sku så op for varmen og hæld blåbærrende over, rør lidt rundt og læg så låg på og lad koge et par minutter indtil blåbærrene er blevet bløde. Tag gryden af varmen. Bland maizenaen med resten af vandet og kom det i frugtblandingen. Sæt gryden tilbage på lavt blus og lad det koge indtil det blandingen bliver tyk. Lad det køle lidt af inden det kommes på kagen.
Formen tages af kagen ca. 1 time før servering, hæld bærfyldes henover og lad den stå koldt indtil servering

Jeg synes det er en super nem kage at lave, og det er skønt ikke at skulle arbejde med mel. Jeg ved ikke hvad jeg gør galt men så snart jeg så meget som ser på en pose mel eksplodere den altid ud i hele mit køkken :D

onsdag den 2. november 2011

i'm back

Eksamensræs - behøver jeg sige andet... *suuuk* !
Har spenderet den sidste uge på min flade mås og læst, læst, skrevet, læst og skrevet. Nøj jeg er blevet klog og nøj hvor har jeg været ved at brække mig over det :P TO rapporter på 6 dage er lige i overkanten synes jeg nok. Især når man selv skal finde litteratur, læse det og så skrive 5-10 sider på engelsk og SÅ rette det igennem. Pyha! Den ene af rapporterne blev fin nok tror jeg, men det er også et super enkelt fag hvor der ikke er de store forventninger til en. Det andet fag der imod - yikes - der bliver altså sat krav så det vil noget, og det er omkring 10,000,000 gange sværere. Jeg har fx. sidder og skrevet om et meget bly-rigt reservoir i jordens kappe - som man ikke engang ved om eksisterer!! Er ikke helt sikker på om jeg forstod det jeg selv skrev :S og er på ingen måde tilfreds med det jeg afleverede, så det skal nok blive interessant at gå til eksamen og forsvare rapporten i morgen :S Gudskelov er det blot en bestået/ikke bestået eksamen, men stadig... Regner med at skulle op og have en del kritik, så glæder mig ikke!

Anyway, eksamenspres = ingen ordentlig mad. Jeg har simpelthen ikke haft overskud og skal da ærligt indrømme at den har stået på pasta kødsauce og fastfood mange af dagene. Jeg skal vist have et ordentligt skud grøntsager efter denne omgang :)
Og det fik vi da også i går, der stod den nemlig på suppe af Hokkaido græskar




Det er en dejlig billig og nem suppe hvor der blot skal bruges følgende
1 hokkaido græskar, "skrællet" udkernet og skåret i tern
2-3 fed hvidløg, hakket
1 løg, hakket
1 stilk citron græs
1 rød chili, snittet
1 liter grøntsagsboullion
2 dl creme fine

Jeg startede med at svitse løget et par minutter og tilsatte så hvidløg, citrongræs og chili og lod det stege til hvidløget begyndte at dufte. Tilsatte græskaret og lod det hele simre ca. 5 minutter hvorefter jeg hældte grøntsagsboullionen over, krydrede med salt+peber og satte kraftig varme på. Lod det koge i 20-25 minutter til græskaret var mørt og blendede så hele molevitten. Sluttede af med en god sjat fløde og varmede op til lige under kogepunktet og så var suppen ellers serveringsklar :)
Den smager super godt, men næste gang vil jeg prøve at tilsætte en ekstra chili for synes den var lidt for mild af en vintersuppe og være. Vi serverede med hjemmebagt brød, en klat creme fraiche og lidt røget skinke (tror dog bacon havde været bedre ;) )