fredag den 8. juli 2011

Focaccia

hvis der er et brød jeg er vild med så er det focaccia - uuhm med uuhm på :) Derfor måtte jeg lige bage et par her forleden. Det blev til to brød med forskellig topping, og opskriften er selvfølgelig fundet i min, for tiden, yndlings kogebog "BRØD" af Johan Åkerberg :)

Dejen bestod af følgende:
½ liter vand, håndvarmt
30 gr. gær
20 gr. salt
800 gr. hvedemel
½ dl. olivenolie

Opløste gæren i vandet og tilsatte resten af ingredienserne , lod røremaskinen ælte på lav hastighed i ca. 15 minutter så dejen var let og smidig. Lod derefter hæve i 30 minutter.
Delte så dejen i to og lod det hæve yderligere 30 minutter i hver deres form. I mangel på brødforme kom det ene af brøde i en rund kageform, men det blev det nu faktisk også rigtig fint af :)
Efter hævningen trykkede jeg en masse fordybninger i brødene med fingrene og sprøjtede en god sjat olie på hver af dem. Det ene af brødene blev pyntet med oliven og salt (jeg ønsker mig forresten salt-flager, det tror jeg ville være super fint til sådan et brød) mens toppingen på det andet bestod af tomat, salt og blandede krydderier; basilikum, rosmarin og oregano.
det var KLART det sidstnævnte der var det bedste, ihvertfald efter min mening, tomaterne giver væde til brødet så det bliver blødt og saftigt :)

Bagte brødene i ovnen ved 225 grader i ca. 15-20 minutter, til de var fine og gyldne.
Serverede det bl.a. til en lidt kedelig kyllingesalat der ellers kun bestod af pasta, kylling, peberfrugt, tomat, agurk og mango - det spicede retten lidt op - sammen med en hjemmelavet dressing bestående af honning, hvidløg, olie, eddike og salt/peber :)

God fredag



3 kommentarer:

  1. Nogle gange er det lidt træls at jeg sådan hader at bage... for hvor ser hjemmebagt brød altså bare lækkert ud.

    Må vist spare op til en brødmaskine så man slipper for alt melet på bordet.... eller det får man måske stadigvæk.?

    SvarSlet
  2. Jeg hader mel på bordet, det tager altid en krig at vaske af (synes jeg :D ) men det hjalp gevaldigt at få den maskine. Dejen æltes sammen i skålen og hvis jeg ælter med hænderne efterfølgende gør jeg det også i skålen. så det er kun hvis dejen skal rulles ud til fx. pizza at der er melhelvede :P

    SvarSlet
  3. Jamen det lyder jo perfekt ;)

    SvarSlet