søndag den 22. maj 2011

Jordens Søjler

Jeg er endelig blevet færdig med bogen Jordens Søjler af Kenn Follett. Den har taget mig lang tid at læse da den jo er lidt af en krabat på 779 sider og da studiet jo skal passes blev det som regel kun til et par siders godnat læsning :) Men når jeg endelig fik tid til at læse rigtig igennem var bogen også så godt som umulig at slippe!
Kenn Follett er virkelig en fænomenal forfatter og han forstår virkelig at skrive så det bringer følelser frem. En af personerne i bogen er ekseptionelt ondskabsfuld og jeg tror aldrig at jeg har hadet en fiktiv person meget. Det giver lige lidt ekstra til bogen at man sidder med følelserne indblandet :) En anden ting jeg fandt sjovt var at der var at man følger en del hovedpersoner (dog uden at det bliver alt for forvirrende) og at det endda skifter gennem generationer, det gør bogen "dynamisk" hvis man altså kan kalde litteratur det :)


Jeg har allerede kastet mig over hans anden bog om livet i Kingsbridge, nemlig Uendelige Verden. Snuppede det første kapitel i går og synes den tegner godt.
Jeg har igen set mig sur på en af personerne fordi han lader til at være ond  og dum, så gad vide om det bliver lige så følelsesladet som den første bog hehe :)

2 kommentarer:

  1. Det tog mig så lang tid at komme i gang med den bog, men da jeg først kom i gang, var den umådelig svær at lægge fra sig igen :-)

    Det lader til at det skal gå på samme måde med Uendelige Verden, som jeg har haft liggende længe, men stadig ikke er kommet i gang med...

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hej Birthe

    Min bog lå også et godt stykke tid før jeg kom rigtig i gang med den, så den er du ikke alene om :-)
    Men det er skønt når man så endelig kommer igang og det viser sig at være en super bog

    SvarSlet