søndag den 25. december 2011

Glædelig Jul

Så er julen endnu engang overstået. Det føles altid lidt mærkeligt dagen derpå synes jeg :) Men kan tænke tilbage på en aften tilbragt i det dejligste selvskab bestående af min elskede familie, min skønne svigermor, og ikke mindst min fantastiske kæreste - det kunne ikke være bedre.
Jeg stod for at lave konfekten i år, og selvom jeg havde alskens spændende ideer, endte jeg ud med at lave ganske almindelig, standart konfekt :) Altså marcipan og nougat overtrukket med mørk chokolade og pyntet med lidt forskelligt halløj. Det blev spist med glæde (ikke mindst af mig selv), på trods af at der ikke var meget plads til overs i maven efter gås, flæskesteg, kartofler i alle afskygninger og ris a la mande. Christian stod for rødkålen i år, og jeg må sige at han klarede den med bravour, det smagte dejligt, men det gjorde AL maden nu altså :)


Til julen høre der jo gaver (i hvert fald hos os :P ) og jeg fik da også en masse lækre sager bla. gåsedunsdyne/r (fællesgave), en flaske god fransk vin hjembragt af min onkel der er bosat i paris, 3 mini gryder  + et mini fad fra Le Cruset, smukke dråbeformede øreringe i sølv fra min kæreste, fitness hularing, fitnessarmbånd til min Iphone, lidt penge og et makeupkursus.
Er de ikke fine ? Elsker de flotte farver

De smukkeste øreringe fra min eneste ene <3

Denne skal drikkes på en særlig aften :)

Føler mig meget priviligeret og elsket over at få sådanne dejlige gaver, og allerede i dag var gryderne da også i brug :)
Vi besluttede at julen da ikke var heeelt ovre endnu, og lavede et andebryst med sauce og kartoffelgratin :) Til det brugte vi:

1 stk andebryst
6 medium størrelse kartofler
3 æg
30 gr. revet parmasan + lidt til topping
salt, peber, lidt olie og rasp
en jensens andesauce

Christian stegte andebrystet 2 minutter på fedtsiden og 2 minutter på kødsiden hvorefter vi lagde det i mit nye lille fad og hældte en smule boullion ved. Satte det i ovnen ved 180 grader hvor det fik ca. 20 minutter. 
Kartoflerne kogte imellemtiden og da de var færdige hældte jeg vandet fra og moste dem med en gaffel. Miksede de tre æg i samt den revede ost og krydderierne. Jeg smurte de små gryder med lidt olie og dryssede lidt raps i hvorefter jeg hældte kartoffelblandingen i og dryssede lidt ost over. De fik 25 minutter i ovnen.
Saucen skulle bare varmes ;P

Ingen kommentarer:

Send en kommentar