søndag den 18. december 2011

Julefrokosten

Jeg var til julefrokost på arbejdet i fredags og var så imponeret over maden at jeg bare måtte hapse et par billeder af de flotte kreationer :)
Til hovedret fik vi en  tallerken bestående af (og her remser jeg bare op så godt jeg kan) to små tunbøffer, stegt så de var sprøde i kanten men bløde som smør i midten, dertil en stor (rigtig stor!) stegt kammusling, både af lillae kartofler, hårdkogte vagtelæg, let kogte grønne bønner, pinjekerner, krydret mayo, ristet rugbrød og en sauce af en art :)
Jeg køber og spiser normalt ikke tun i min hverdag da jeg er ked af den voldsomme rovdrift der føres på fiskene, men jeg lod det princip blive hjemme i fredags. Og det er jeg egentlig godt tilfreds med for hold op hvor var det suverænt! :)


Til hovedret fik vi mørt og saftigt ande - eller gåsebryst. Hertil blev der serveret en form for indbagt kartoffelmos med bacon, ovnbagte gulerødder, stegte løg, kastanjer og svampe, sauce med lyse druer og en salat.
Behøver jeg at nævne at jeg spiste som en anden julegris :P


Forresten - jeg er dybt imponeret over kameraet i min nye Iphone 4S. Billederne er taget i ret dæmpet lys uden blits, og alligevel står det knivskarpt. Lækkert lækkert :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar