tirsdag den 20. december 2011

Risengrød a la dyne

Det skal være en ærlig sag at jeg aldrig har lavet risengrød før, there I said it, derfor var jeg da også spændt på om dagens 'udfording' ville lykkes - mest af alt fordi jeg er verdensmester i at brænde mælk (og andre sager) på.

Men jeg kastede mig frygtløs ud i projektet alligevel.

Opskriften er såmænd såre simpel, 125 gr. grødris hældes i en tykbundet gryde med 1 liter sødmælk. So far, so good. Det var den nemme del :P Nu kommer vi til området hvor jeg udfordres; Mælk og ris skal koges et par minutter. Jeg stod som limet over gryden og rørte nærmest panisk rundt mens jeg skiftevis skruede op og ned for komfuret - sikke et syn hehe - MEN det lykkedes at få det kogt uden det brændte på, yay! Kogte det vel i 3 minutters tid og slukkede så for varmen. Rørte fortsat lidt rundt i gryden indtil den var kølet lidt af. Pakkede så gryden ind i et par aviser og gemte den godt og grundigt inde under et par dyner.
Her stod den i to timer, rørte i grøden en enkelt gang undervejs, men ellers passede den sig selv. Efter to timer tog vi gryden ud og kogte grøden (igen, uden at brænde den på) i et lille kvarters tid for at få den korrekte konsistens :)
Vi fik den selvfølgelig med kanelsukker og smør :) Glædelig jul

Ingen kommentarer:

Send en kommentar