onsdag den 7. december 2011

Laksedunser med citronsauce

Vi er super ringe til at spise fisk herhjemme, desværre, for vi elsker det begge to. Jeg hader at det skal være så dyrt, men det handler vel i grunden bare om at tage sig tid til at finde de rigtige tilbud, eller finde på nye sjove måder at tilberede en rødspætte/torsk på :) I dag faldt jeg over noget laksefars i Kvikly og tænkte at det måtte jeg vel kunne lave noget spændede ud af. Skulle egentlig bare købe lidt julegavepapir men endte med at komme ud med hele deres grøntsagsafdeling :)
Det  hele blev i sidste ende bikset sammen til grøntsags/laksedeller med kartofler og citronsauce.


Til frikadellerne brugte jeg følgende:
1 pakke laksefars
1 forårsløg, fintsnittet
1 lille gulerod, i bittesmå tern (2x2 mm)
2 tynde skiver ingefær i små tern (også 2x2 mm)
en lille dusk dild og persille, hakket
Det hele blandes sammen og jeg krydrede med noget peber og fiskekrydderi

Mens frikadellerne stegte på panden kogte jeg kartoflerne og varmede en hvid mælkesauce op. Lod saucen småsimre et par minutter og tilføjede så revet citronskal, citronsaft og peber. Lod det simre videre i et par minutter endnu og tog så af varmen.
Selvom saucen er enkel, smager den dejligt, især til disse dunser :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar