mandag den 18. april 2011

Kødboller i tomatsauce

Jeg spammer min egen blog i dag, men har lige lidt der skal indhendtes nu jeg har tid :P Jeg fandt denne bog frem forleden "Politikkens store italienske kogebog" i et forsøg på at finde lidt inspirattion til aftensmaden. Det skulle være lidt lækkert da kæresten havde klaret sig flot til sin eksamen, men måtte gerne være lidt billigt samtidigt :)
Fandt en opskrift på kødboller af kalvekød eller polpette di vitello som det så fint hedder på italiensk :) Ændrede en smule på opskriften, bl.a. brugte jeg solsikkekerne i stedet for pinjekerner og hakket oksekød i stedet for kalv.

Min kødfars bestod af;
500 gr. hakket oksekød
1,5 dl. olivenolie
1 finhakket rødløg
50 gr. solsikkekerner
3-4 fed knust hvidløg
1 potte hakket persille
1 god håndfuld hakket basilikum
Lidt rosmarin (frisk eller tør)
50 gr. rasp
200 gr. ricotta
25 gr. parmasan
Revet skal fra 1 citron + lidt af saften (jeg elsker når friskheden rigtig kan smages)

Saucen;
1 dl. rødvin
2 dåser hakket tomat

Jeg startede med hurtigt at svitse løg, hvidløg og solsikkekernerne i lidt af olien. Tog det af varmen og lod det køle lidt af mens jeg blandede de resterende ingredienser til en fars. Blandende de afkølede løg og kerner i farsen og varmede imens resten af olien op på en stor tykbundet pande. Formede små kødboller og stegte dem over svag varme til de var gyldenbrune.
Tog kødbollerne af panden mens jeg lavede saucen. Hældte blot en lille skefuld olie på, kogte rødvinen op og tilsatte dåsetomaten. Lod det småkoge i 10 minutters tid og tilsatte kødbollerne. Lod det fortsat småkoge i 20 minutters tid men vendte kødbollerne i saucen undervejs
Der stod i bogen at de traditionelt blev serveret udelukkende med brød, men at pasta eller polenta også var godt tilbehør. Vi serverede det med groft hvidløgsbrød og rødvin.
Kæresten blev gladeligt overrasket og det smagte fantastisk - succes :)

4 kommentarer:

  1. Uhh det lyder og ser lækkert ud :D Og frem for alt dejligt nemt, så det må bestemt prøves :D

    SvarSlet
  2. Ejjj, hvor ser det bare LÆKKERT ud!! Elsker italiensk mad - og selvom jeg har MANGE kogebøger, så har jeg lige netop ikke denne. Må da vist ud og lede efter den :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  3. Jeg er også helt fjollet med italiensk mad. Men har ikke udforsket det så meget i mit eget køkken endnu. Derfor er jeg også rigtig glad for bogen for den har mange gode, og nemme opskrifter - og giver desuden en god viden inden for deres mest traditionelle retter :)

    SvarSlet
  4. Uha det smagte godt :D Det er ikke sidste gang, det bliver lavet :)

    SvarSlet