I går skulle Christian og jeg hjem til et vennepar for, nå ja, at slappe af og hygge lidt på en stille søndag eftermiddag :) Jeg havde lovet at sørge for gløgg og lidt snack så besluttede mig for at lave æble/kanelmuffins og lidt konfekt. Jeg grinede lidt da jeg var blevet færdig og opdagede at både mine muffin forme og kagedåsen var hjerteformede, men så måtte det bare være julehjerte-tema :) kagerne var super lækre, og ret fedtfattige i forhold til hvad jeg normalt laver af kager. Det er jo dejligt her i juletiden.
Æblemuffins, 9 stk
150 gr. hvedemel
1½ tsk bagepulver
et nip salt
1½ tsk kanel
40 gr. rørsukker
2 spiseæbler, skrællet og i små tern
1 1/4 dl mælk
1 æg, pisket
4 spsk flydende margarine
Mel, bagepulver, salt, kanel, sukker og æbler blandes i en skål. I en anden skål piskes æg, smør og mælk sammen og hældes herefter sammen med de tørre ingredienser. Dejen fordeles i muffinforme og bages ved 200 gr. i ca. 25 minutter. I den originale opskrift stod der at man kunne blande 12 stykker grofthakket rørsukker med ½ tsk kanel og strø det over de ubagte muffins. Jeg havde dog ikke mere sukker så det droppede jeg. Havde ikke engang noget mørk chokolade jeg kunne hælde over, men heldigvis er kagerne i sig selv rigtig saftige, så det gjorde egentlig ikke så meget :)
Abrikosmarcipan med hvid chokolade
100 g marcipan
50 g tørrede abrikoser
50 g hvid chokolade
30 g hakkede mandler
1 dl hyldeblomstsaft
Denne opskrift har jeg fundet på www.iform.dk de har ofte nogle spændende og sunde opskrifter (dog ikke sagt at denne opskrift er sååå sund igen :P ).
Nå men skær abrikoserne i grove stykker og lad dem udbløde i hyldeblomstsaften henover natten. Knug derefter vandet ud af abrikoserne (det gjorde jeg ikke, og derfor blev marcipanmassen al for våd, til trods for at jeg brugte 200 gr. macipan) og hak dem godt. Bland dem sammen med marcipan og hakkede mandler og ælt dejen til en sammenhængende masse.
Form små kugler og dyp dem i chokolade smeltet over et vandbad
mandag den 12. december 2011
Verdens bedste sanwich
En James består først og fremmest af brød smurt med peanutbutter (allerede her er jeg solgt) og chilisauce. Derpå lægges frisk salat, kylling og skiver af pærer. UUHMMM!! Jeg elsker det. alle burde have lov og smage denne sanwich, og jeg tror også snart selv jeg skal lave den til kæresten så han kan smage den :)
Her er et sørgeligt forsøg på at lave noget lignende der dog slet ikke var lige så godt, omend bestemt spiseligt :) Det er en sanwich bestående af groft brød med chilisauce, ruccola, serranoskinke, ost og æble.
onsdag den 7. december 2011
Laksedunser med citronsauce
Vi er super ringe til at spise fisk herhjemme, desværre, for vi elsker det begge to. Jeg hader at det skal være så dyrt, men det handler vel i grunden bare om at tage sig tid til at finde de rigtige tilbud, eller finde på nye sjove måder at tilberede en rødspætte/torsk på :) I dag faldt jeg over noget laksefars i Kvikly og tænkte at det måtte jeg vel kunne lave noget spændede ud af. Skulle egentlig bare købe lidt julegavepapir men endte med at komme ud med hele deres grøntsagsafdeling :)
Det hele blev i sidste ende bikset sammen til grøntsags/laksedeller med kartofler og citronsauce.
Det hele blev i sidste ende bikset sammen til grøntsags/laksedeller med kartofler og citronsauce.
Til frikadellerne brugte jeg følgende:
1 pakke laksefars
1 forårsløg, fintsnittet
1 lille gulerod, i bittesmå tern (2x2 mm)
2 tynde skiver ingefær i små tern (også 2x2 mm)
en lille dusk dild og persille, hakket
Det hele blandes sammen og jeg krydrede med noget peber og fiskekrydderi
Mens frikadellerne stegte på panden kogte jeg kartoflerne og varmede en hvid mælkesauce op. Lod saucen småsimre et par minutter og tilføjede så revet citronskal, citronsaft og peber. Lod det simre videre i et par minutter endnu og tog så af varmen.
Selvom saucen er enkel, smager den dejligt, især til disse dunser :)
lørdag den 3. december 2011
Løgtærte med let salat
Jeg lavede denne tærte i torsdags men har først haft tid og overskud til at poste den i dag. Som altid har jeg for meget om ørene, og når jeg endelig har lidt fritid bliver den brugt på at falde heeeelt ned = lave ingenting :) Som fx her til aften hvor jeg har hygget med en kop the og filmen Han, Hun, Dirch og Dario. Elsker gamle danske film og nyder at de sender dem i weekenderne for tiden, man bliver så glad af at se dem.
Nå men tilbage til tærten, det er en opskrift jeg fandt her http://arla.dk/opskrifter/Logtarte/, og den er faktisk rigtig god synes jeg :)
Nå men tilbage til tærten, det er en opskrift jeg fandt her http://arla.dk/opskrifter/Logtarte/, og den er faktisk rigtig god synes jeg :)
Hovedret til 4 (har lige copypasted fra siden, er doven i dag og fulgte alligevel opskriften til punkt og prikke)
- Dej
- 100 g koldt smør
- 175 g hvedemel (ca. 3 dl)
- ½ tsk groft salt
- 1½ spsk vand
- Fyld
- 5 zittauerløg i små tern (ca. 400 g)
- 25 g smør
- 2 æg
- 1 dl mælk
- 1 dl Arla Karolines Køkken® Piskefløde 38%
- 100 g Arla Karolines Køkken® revet Pasta- & gratineringsost 30%
- ¼ tsk revet muskatnød
- ½ tsk groft salt
- friskkværnet peber
Dej: Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Tilsæt salt og vand og saml hurtigt dejen. Tryk den ud i en springform (ca. 22 cm i diameter). Lad dejen gå halvt op ad formens sider. Stil den tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Prik bunden med en gaffel og forbag den midt i ovnen.
Fyld: Smelt smørret i en pande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løgene i ca. 4 min. Pisk æg, mælk og fløde sammen og tilsæt de øvrige ingredienser. Tilsæt løg og fordel fyldet i den forbagte bund. Bag tærten midt i ovnen.
Forbagning: Ca. 15 min. ved 200°.
Bagning: Ca. 35 min. ved 200°.
Bagning: Ca. 35 min. ved 200°.
Jeg spiste en let salat til som tilbehør bestående af ruccola, soltørrede tomater i olie og nogle skiver frisk mozzarella :) Uhm det var lækkert. Hælder altid lidt af olien fra tomaterne over salaten da det har sådan en god smag
mandag den 28. november 2011
en god omgang ruskumsnusk
Åh ja, så er det mandag igen. Jeg har brugt min på at save i stenprøver, yep! det er den slags ting man gør når man skal skrive speciale i geologi :) Bagefter havde jeg forelæsning fra 15-17. Hader at have så sene timer, de ødelægge hele ens dag, vil langt hellere have timer om formiddagen hvor jeg er frisk i hovedet. Gad ikke rigtig købe ind da jeg kørte hjem for Christian er alligevel på arbejde i aften så måtte rode skabene igennem for at se hvad jeg kunne bikse sammen. Det blev til denne lille sunde ret med speltkerner og grøntsager
Nu har jeg spist og skal nyde resten af min aften med mit nyeste køb - en Iphone 4S :) Kæresten og jeg faldt i reklamefælden og røg på Telenors Dobbelt Deal, da vi begge gik og sukkede efter en ny telefon. Han har dog købt en Samsung Galaxy SII, så jeg skal love for der er udbrudt krig i det lille hjem om hvis telefon der er fedeste/bedst/smartest/mest lir osv. Det er nu ret underholdende :) Skal lige vænne mig til det nye styresystem da jeg ikke har haft iphone/mac før, men udover lidt start problemer er det gået ok.
| voldsomt kedeligt billede - i know, sorry |
Ingredienser:
2 dl speltkerner
½ l hønseboullion
2 store tomater, skåret i tern
1 løg, fint skåret
2-3 fed hvidløg, snittet fint
1 lille dåse majs
1 stor håndfuld grønne, frosne bønner
saft af en ½ citron
olivenolie, hvidvinseddike, salt & peber
Retten er god på sådan en mandag aften hvor man er træt og ugidelig. Jeg kogte såmænd bare speltkernerne i boullionen i ca. 25 minutter, og mens det stod og simrede lavede jeg resten af grøntsagerne. Svitsede løget i lidt olivenolie og tilsatte hvidløget og tomaterne - lod det stege i ca. fem minutter så det faldt lidt sammen og tog det så af varmen og hældte det i en skål sammen med majsene. Bønnerne fik en hurtig tur i kogende vand (ca. 5 minutter) og blev hældt ved resten af grønsagerne. Da speltkernene var færdigkogte blev også de blandet i skålen sammen med en sjat olie, hvidvinseddike, citronsaft og krydderierne. Dejlig nemt :)
Nu har jeg spist og skal nyde resten af min aften med mit nyeste køb - en Iphone 4S :) Kæresten og jeg faldt i reklamefælden og røg på Telenors Dobbelt Deal, da vi begge gik og sukkede efter en ny telefon. Han har dog købt en Samsung Galaxy SII, så jeg skal love for der er udbrudt krig i det lille hjem om hvis telefon der er fedeste/bedst/smartest/mest lir osv. Det er nu ret underholdende :) Skal lige vænne mig til det nye styresystem da jeg ikke har haft iphone/mac før, men udover lidt start problemer er det gået ok.Eneste negativt er at man jo desværre ikke kan bruge et alm. simkort i Iphone så jeg har skulle kode alle mine numre ind igen, og nå ja, så havde den ellers flinke ekspedient glemt at aktivere det nye simkort så det måtte jeg ringe ind og få gjort dagen efter.
Vi købte telefonerne i torsdags og jeg skulle til julefrokost i byen med arbejdet om fredagen. Jeg lover jer for at min taske var som limet fast til min hånd hele aftenen. Jeg overvejede nærmest at droppe den fri bar af ren og skær frygt for at blive fuld og miste guldklumpen i tasken :P Meen jeg slappede nu af da jeg sad og hyggede med mine søde kollegaer :) Det var en fantastisk aften, med god mad og drikke, snak og dans :)
Jeg havde selvfølgelig mine nye sorte stiletter på tilsat en sort kjole og rød neglelak. Jeg have møg ondt i fødderne da jeg skulle hjem, men der havde jeg også danset i 3 timer sammenlagt tror jeg - så de har helt klart fortjent en plads herhjemme :)
| Rød neglelak fra H&M, Striben er OPI "Glow Up Already" |
| Kjole; gammel sag, kan faktisk ikke huske hvor jeg har købt den |
| Sko fra Mary B |
onsdag den 23. november 2011
Fyldte minutsteaks
I går lavede jeg aftensmad der var stærkt inspireret af en opskrift fra bogen "Opskrifter for Livet" af Tessa Kiros. I følge hende skulle man bruge tynde kalve schnitzler som man fyldte med ost og skinke og overhældte med en tomatsauce. Jeg lavede dog lidt om på det da jeg hellere ville have at tomaterne var inde i kødet :) Desuden havde jeg fundte nogle minutsteaks i Lidl som jeg tænkte var et billigere alternativ end håndskåret slagterkød. Som tilbehør lavede jeg brasede kartofler og paprikadip.
Fyldte kødruller
6 stk minutsteaks
1 kugle frisk mozzarella
6 spsk parmasan
6 soltørrede tomater i olie
6 skiver kogt/røget skinke
Brasede kartofler
6-8 mellemstore kartofler
2 knuste fed hvidløg
En god sjat olivenolie til stegning
timian og salvie
Paprikadip
et par skefulde creme fraiche
3-4 tsk paprika
2 skefulde ketchup
salt og peber
1) Start med at blande ingredienserne til dippen sammen så den kan trække lidt. Paprikaen ændre smag når den har stået lidt med chemefraichen (synes jeg ihvertfald - den bliver mindre røget)
Skær så kartoflerne i mundrette stykker og varm olien op på en stor tykbundet pande. Læg kartoflerne på panden og steg ved middel varme til de er gyldne over det hele. Tilsæt knust hvidløg og krydderier og slyng det hele lidt rundt på panden så alt blandes godt sammen. Skru så ned for varmen.
2) Imens kartoflerne steges laves kødrullerne. Jeg lagde en skive skinke på hver steak, efterfulgt af en skive frisk mozzarella og en soltørret tomat. Dryssede til sidst en skefuld parmasan henover, rullede kødet sammen og fastgjorde det med en kødnål.
Stegte rullerne i lidt olivenolie. Desværre satte jeg dem over for lav varme i starten så det kogte og jeg måtte hælde en masse vand fra. De skal nok bare have middelhøj varme i kort tid, men så lærte jeg da det :) Det gjorde nu ikke så meget for de smagte super godt alligevel
Fyldte kødruller
6 stk minutsteaks
1 kugle frisk mozzarella
6 spsk parmasan
6 soltørrede tomater i olie
6 skiver kogt/røget skinke
Brasede kartofler
6-8 mellemstore kartofler
2 knuste fed hvidløg
En god sjat olivenolie til stegning
timian og salvie
Paprikadip
et par skefulde creme fraiche
3-4 tsk paprika
2 skefulde ketchup
salt og peber
Skær så kartoflerne i mundrette stykker og varm olien op på en stor tykbundet pande. Læg kartoflerne på panden og steg ved middel varme til de er gyldne over det hele. Tilsæt knust hvidløg og krydderier og slyng det hele lidt rundt på panden så alt blandes godt sammen. Skru så ned for varmen.
Stegte rullerne i lidt olivenolie. Desværre satte jeg dem over for lav varme i starten så det kogte og jeg måtte hælde en masse vand fra. De skal nok bare have middelhøj varme i kort tid, men så lærte jeg da det :) Det gjorde nu ikke så meget for de smagte super godt alligevel
søndag den 20. november 2011
En klassiker
Kan i huske de dersens veninde bøger man altid skulle skrive i dengang man var ung pige ? Well, jeg kan huske at jeg altid skrev "mors pizza" eller "svensk pølseret" under favorit spisen :) Og begge dele er helt klart stadig blandt mine favoritter - pølseretten laver jeg endda (hvis jeg selv skal sige det) lige så godt som min mor :)
Og det var da også denne ret jeg bestemte mig for at lave her i eftermiddags, da jeg stod med en pakke pølser der skulle bruges i dag. Var dog lidt udfordret da jeg manglede både løg og fløde (og ikke gad gå ned at købe det), så måtte være lidt kreativ.
Svensk pølseret a la Line - til 6-8 personer
10-12 store kartofler (kogte)
10 pølser, skåret i skiver
2 porre, hakket
4 fed hvidløg, finthakket
6 dl mælk
1 stor dåse tomatpure + et skvæt ketchup
3-4 tsk god paprika
salt og peber
et drys chili og cayennepeber
Jævning
2 tsk maizena
2 dl mælk
Efter at have kogt kartoflerne stillede jeg dem til afkøling i en skål. Svitsede så hvidløg, porre og pølser under middel varme og tilsatte herefter tomat, mælk og krydderierne. Vendte det godt sammen, så paprikaen var velfordelt. Skar så kartoflerne i mundrette stykker og vendte dem forsigtigt i resten af ingredienserne. Lod det koge et par minutter og rysted imens mælk og maizena sammen, blandede det herefter i retten. Vendte forsigtigt og kogte det hele op igen i et par minutter.
Min mistænksomhed over at bruge porre i stedet for løg blev gjort til skamme, for det fungerede faktisk super godt. Så det var dejlig :)
Og det var da også denne ret jeg bestemte mig for at lave her i eftermiddags, da jeg stod med en pakke pølser der skulle bruges i dag. Var dog lidt udfordret da jeg manglede både løg og fløde (og ikke gad gå ned at købe det), så måtte være lidt kreativ.
Svensk pølseret a la Line - til 6-8 personer
10-12 store kartofler (kogte)
10 pølser, skåret i skiver
2 porre, hakket
4 fed hvidløg, finthakket
6 dl mælk
1 stor dåse tomatpure + et skvæt ketchup
3-4 tsk god paprika
salt og peber
et drys chili og cayennepeber
Jævning
2 tsk maizena
2 dl mælk
Efter at have kogt kartoflerne stillede jeg dem til afkøling i en skål. Svitsede så hvidløg, porre og pølser under middel varme og tilsatte herefter tomat, mælk og krydderierne. Vendte det godt sammen, så paprikaen var velfordelt. Skar så kartoflerne i mundrette stykker og vendte dem forsigtigt i resten af ingredienserne. Lod det koge et par minutter og rysted imens mælk og maizena sammen, blandede det herefter i retten. Vendte forsigtigt og kogte det hele op igen i et par minutter.
Min mistænksomhed over at bruge porre i stedet for løg blev gjort til skamme, for det fungerede faktisk super godt. Så det var dejlig :)
| Nå ja kønt er det jo ikke, men det smager nu altså fantastisk :) |
Abonner på:
Opslag (Atom)
