onsdag den 20. august 2014

Kødboller med en lille suprice

Køber du nogensinde vagtleæg ? Hvis ikke så synes jeg bestemt du skulle prøve det. Nok er de lidt pebrede, men til gengæld kan du lave de fineste bittesmå spejlæg, som du fx kan bruge til tapas :) 
Man kan også, som jeg gjorde for et par uger siden, koge dem i et par minutter således at de er hårdkogte, og så pakke dem ind i en krydret fars. 


Jeg lavede farsen her ud af 500 gr oksekød, lidt salt og peber, en smule vand og en masse krydderier såsom timian, chili, spidskommen og friskplukket persille og basilikum. 
Udover æggene havde jeg købt nogle minimozzarella kugler, men kører du stenalderkost udelader du naturligvis bare osten. 
Både æg og ost blev pakket godt ind i farsen og så stegte jeg ellers de fyldte kødboller på panden i smør. 
Da de var blevet brunet på alle sider, blendede jeg en dåse hakkede tomater og tilføjede med hvidløg, basilikum og oregano. Saucen hældte jeg ud over kødbollerne og lod så det hele stå og simre i et par minutter. Drys evt. med god parmesan og lidt grønt inden servering.

Det blev super godt. Og det blev jo lidt en leg at sidde og gætte sig til hvad man havde fået på sin tallerken :D Det er sikkert en god ret til børn på det punkt.

Her har jeg listet ingredienserne op: 

Kødboller
500 gr hakket oksekød
1 pakke minimozzarellakugler
6-8 hårdkogte vagtleæg
krydderier efter behag fx. frisk persille, basilikum, 
origano, timian, chili m.m.
salt og peber
smør til stegning
parmesan og frisk basilikum til pynt

Sauce
1 dåse hakkede tomater
krydderier efter behag (igen :D)
1-2 fed hvidløg
salt og peber
evt. en lille dåse tomatpure

Ingen kommentarer:

Send en kommentar