torsdag den 10. november 2011

Når man er lidt stolt af sig selv

Som overskriften siger så er jeg altså lidt stolt af mig selv i dag, og det er der flere grunde til, i dag har jeg nemlig:
1) Fremlagt en geologisk artikkel, på engelsk, foran 8 personer. Jeg hader at fremlægge, og når det så lige er til en eksamen hvor der er tilskuer er det virkelig grænseoverskridende for mig. Heldigvis var det meget afslappet og det gik ok, selvom jeg rystede fra top til tå.
2) Fået super god kritik af min eksamensrapport!
3) Punkt 1+2 = BESTÅET min eksamen
4) Lavet verdens bedste hakkebøf
Så alt i alt har det været en herlig dag :) og det blev fejret her til aften med lidt god og nem mad

Aftensmaden bestod (som i nok har gættet) af lækker STOR hakkebøf med tilbehør bestående af "kartofler" og beanaise sauce :D Ja det skal ærligt indrømmes at det eneste grønne på bordet var bordskånerne - men sådan må det nu godt være engang imellem :)´

Til dessert lavede jeg muffins med citron.
Opskriften fandt jeg i min lille kagebog "Favoritter - Bagværk"


Ingredienser til 9-12 stk
115 gr. mel
1½ tsk bagepulver
8 spsk magarine
115 gr. sukker
2 æg
Revet skal af en citron
Citronfyld
6 spsk smør
175 gr. flormelis
3 spsk citronsaft

muffindejen blandes sammen og hældes i forme, mine forme er ret store så der blev kun 9 stk. Bagte dem i ovnen i 20 minutter ved 190 grader og lod dem så køle af en halv times tid. Skar så et lille hul i midten af hver muffin så jeg fik et lille kegleformet stykke kage ud. Så blandede jeg citronfyldet sammen til en ensformet masse og fyldte det i hullet i muffinen. Skal keglestykket i to og placerede det på citronfyldet så det ligner sommerfugle :) Fine, søde og sommeragtige kager

Ingen kommentarer:

Send en kommentar