lørdag den 11. juni 2011

Risotto med fennikel og seafood

Eksamens ræset er stadig i gang herhjemme. Men i går tog jeg mig tid til at slappe lidt af ude i køkkenet i selvskab med en forrygende risotto 

Det er sjovt for inden jeg selv prøvede at lave risotto var jeg sikker på at det var hamrende svært. Den tanke blev dog gjort til skamme da jeg endelig kastede mig over det. Siden da har det været en af yndlingsretterne herhjemme :) Det eneste man skal være klar over er at det tager tid.

Til denne risotto brugte jeg
100 gr. smør
1 stort finthakket løg
2 små finthakkede fed hvidløg
1 stor fenikkel i tern
3 dl risottoris
200 gr rejer
1 pose seafood - optøet (tror der er 200 gr. i dem fra Irma)
9-10 dl fiskeboullion
3 dl hvidvin
Fiskekrydderi, salt og peber

Jeg skal desuden ærligt indrømme at jeg aldrig har prøvet at arbejde med eller smage fennikel. Så det glædede jeg mig til at prøve :) Måtte dog lige slå op i kogebogen hvad der ku spises af sådan en knold og hvordan man ligesom skulle gripe den an med kniven :P Hold nu op hvor det smager stærkt af øehm.. lakrids vel ? smagte lidt af de der Gajol drikke jeg ikke kan fordrage hehe, så jeg må hellere passe på med mængden af rå fennikel min mad i fremtiden. Tilgengæld er jeg HELT fjollet med det når det er tilberedt *MUMS* den klædte virkelig rejerne og seefood'en.

Jeg bruger altid en dyb pande når jeg laver risotto for synes det store overfladeareal gør det nemmere at arbejde med. Jeg smeltede smørret og lagde løget ved. Da de var blevet klare tilsatte jeg fennikel og hvidløg. Lod det simre i et par minutter og tilsatte så yderligere risene. Rørte godt fundt så alle riskorn er dækket af fedtstoffet.
Her begynder så den langsommelige proces med at hælde væske ved. Startede med blot at hælde boullion ved, og da halvdelen af det var brugt begyndte jeg også med hvidvinen. Tilsatte en stor skefuld af gangen og lod risene optage det før jeg hældte en ny skefuld ved.
Inden al væske (der manglede vel 3-4 dl) var brugt tilsatte jeg rejer, seafood og krydderier og hældte så det resterende væske ved.
Da væden var optaget blandede jeg en skålfuld frisk persille i. Serverede det med resten af hvidvinen og hvidløgsbrød (som jo er standart herhjemme hehe, vi elsker hvidløgsbrød)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar