torsdag den 16. juni 2011

Pasta med spinat, tomat, hytteost og champignon

Først skal jeg lige ud med det... Jeg har fået 10 i eksamen i dag!!!
Pyha! Det lettede ;) Var lidt spændt på denne eksamen, eftersom det var et fag i biologi, og jeg jo normalt læser geologi. Trak heldigvis et 'nemt' emne om pighuder, altså søstjerner, søpinsvin osv. hvis jeg havde trukket et emne som orme, sanseorganer eller mikro-organismer havde jeg været på den :P Så jeg er glad og lettet og vil da lige opdatere bloggen inden jeg kaster mig over læsningen til mit andet fag.

Fandt en opskrift på arla.dk som jeg ville afprøve da den lød dejlig sund, og var uden kød (vi forsøger jo stadig at have de hersens kødfri dage).
Og så er jeg blevet inspireret af alle de dejlige madblogge jeg snuser rundt på, så i går tog jeg billeder af hele madlavnings-processen :)

Ingredienser (fra arla, men med lidt rettelser)
  • ca. 300 g frossen helbladet spinat

  • 250 g hytteost 

  • 250 g grofthakkede markchampignoner

  • Revet citronskal fra 1 stk citron 

  • 1,5 tsk groft salt

  • friskkværnet peber

  • 4 stk grofthakkede tomater

  • 300 g tørret grovpasta

  • 4 dl tomatsauce (gerne med hvidløg) 

  • 100 g Pasta- & gratineringsost 30%


  • Jeg smurte et lille fad med lidt olie og hældte de groft hakkede tomater i
    Derefter lagde jeg den tørre pasta henover
    Blandede så spinat (det var frossent, men hakkede det blot), hytteost, champignon, citronskal, salt og peber og lagde det henover pastaen
    Tilsidst hældte jeg tomatsaucen henover og satte retten i ovnen ved 200 grader
    Efter 25 minutter i ovnen fik retten et godt lag ost, og ved servering så det således ud :)
    Desværre synes jeg ikke pastaen var færdig da den kom ud efter endt tid i ovnen. Den var MEGET al dente. Al væsken lå i bunden med tomaterne så næste gang jeg laver det vil jeg mikse det hele sammen og så evt. tilsætte mere væske. Det er ikke en god ide at lagdele det åbenbart.
    Men derudover smagte det godt :)




    1 kommentar:

    1. Gav du retten 25 min. I ovnen igen efter at du havde drysset ost over?
      Det har jeg gjort og synes at pastaen var ok efter det😊

      SvarSlet