søndag den 13. februar 2011

Jubiiii

Se lige hvad der kan forudbestilles på SAXO :D 


Bogserieen Jordens Børn af Jean M. Auel er nok nogle af de bøger jeg har genlæst flest gange. Hun (forfatteren) formår simpelthen at skrive så levende at man føler man bor side om side med Ayla, hovedpersonen i bøgerne. Jeg GLÆDER mig til at læse den nye bog der udkommer 29. marts og som bla. kan bestilles her http://www.saxo.com/dk/item/jean-m-auel-de-malede-hulers-land-indbundet.aspx?authorid=315936 
Både min mor og jeg elsker serien og har alle bøgerne som vi deler. Men så kommer problemet jo når vi får den nyeste hjem: Hvem søren skal ha lov at læse først....??? (personligt stemmer jeg jo på mig selv, og skal nok love at læse hurtigt :p )

torsdag den 10. februar 2011

Kylling satay

Jeg ÆÆLSKER peanutbutter!!! Og ene og alene af denne grund findes det næsten aldrig i vores lejlighed, da hele glasset i såfald vil ende i min mave i løbet af et par dage - jep jeg er peanutbutterjunkie :) Anyway, jeg fandt en opskrift i går på http://www.arla.dk/ som jeg altså ville prøve da den lød super enkel og lækker, og eftersom vi jo skulle til galla-premiere var det jo lige i øjet :)
Jeg brugte følgene:
4 træspyd (lagde dem i vand en times tid før jeg skulle bruge dem)
3 kyllingefileter
1 dåse ananas
marinade
3 spsk peanutbutter (og det skal være STORE skefulde selvfølgelig :P )
3 spsk soya
1 spsk sukker
en sjat citronsaft og lidt vand
tilbehør
agurkestave
tomat
avokado
chilisauce

Skar kyllingefileterne i passende stykker og blandede ingredienserne til marinaden sammen. Hældte begge dele i en frysepose og lod det marinere i 1-1½ time. Satte herefter kylling og ananas på spyd og stegte dem på en pande mens jeg skar grønsagerne ud. Serverede det med en humpel hjemmebagt brød, og chilisauce. Virkelig simpelt, og det smagte bare så GODT! men igen, peanutbutter gør det altså også bare for mig ;)   

mandag den 31. januar 2011

Lækker Laks

Alle ingredienserne inden de blev pakket
og sat i ovnen. Sundt ser det ihvertfald ud :)

Manden er ude i dag så maden blev til noget let men lækkert :) Eftersom jeg ikke lige gad handle på vej hjem fra studiet måtte jeg jo gå på rov i køler og fryser. Inspireret af en opskrift på Arlas hjemmesiden blev det til laks bagt i folie med pasta.

Ingredienser:

1 stykke laks
1 håndfuld cherrytomater skåret i halve
60 gr frossen spinat (optøet)
1 fed hvidløg i skiver
5-6 oliven
Et godt skvæt citron
lidt olivenolie
salt og peber 

Jeg lagde laksen i bunden af foliet, lagde de andre ingredienser hen over og foldede pakken godt sammen. Prikkede et par huller i pakken med en kniv og smed den så i ovnen ved 200 grader i 20 minetter. Spiste lidt grov pasta ved siden af.

Aftenens tallerken 

En virkelig nem og lækker ret :)




onsdag den 26. januar 2011

marineret svinemørbrad med rodfrugter

Vi har fået svinemørbrad i dag, en af mine yndlingsspise :) Valgte at marinere den og spise den med stegte rodfrugter og rødvinssauce

Svinemørbrad
1 stk svinemørbrad
4 spsk soya
1 spsk brun farin
2-3 fed knust hvidløg
2 tsk hakket chili (jeg brugte små røde chilier i olie)

Rodfrugter (lavet på løs hånd
Blandede rodfrugter; kartofler, rødbeder og pastinark
olie og balsamico
salt, peber, timian, oregano og basilikum
Dressing; 1 spsk honning + 1 tsk vineddike

Rødvinssauce = føtex :p

Jeg blandede alle ingredienserne til marinaden sammen og kom det i en pose med mørbraden, hvorefter det fik en ½ time i køleskabet. Imens tændte jeg ovnen på 225 grader og skar alle rodfrugterne i stave på ca. ½-1 cm i diameter. Derefter lagde jeg mørbraden i et fad og kom den i ovnen i en halv time.
Rodfrugterne kom jeg i en varm gryde med lidt olie, da de var blevet bløde hældte jeg en smule balsamico over + krydderierne. Dressingen blandede jeg mens kæresten anrettede den færdige mad :) Det smagte dejligt, men man skal passe på med honningen for det kan hurtigt blive lidt for sødt når der også er farin ind over. 


Vi spiste også lige en stor portion is til dessert, men chokokrymmel og syltetøj. Sjældent vi har den slags, så det blev nydt i højste grad :)

mandag den 24. januar 2011

Pizza med røget laks

Ih jeg har lige guffet mig igennem et stort stykke pizza, og mums altså hvor var det lækkert. Det er en opskrift fra et eller andet random kvindeblad som jeg har haft liggende i mange år efterhånden, uden at have afprøvet den. Så nu skulle det være :)

Jeg brugte følgende:
1 pizzabund - færdigkøbt (jeps jeg ligger på den lade side :D )
Olivenolie
5 skiver gravad laks
1-2 dl cremfraiche
1 rødløg
2 tsk citronsaft
sort kaviar efter smag
et par friske basilikumblade

Jeg satte ovnen på 225 grader, rullede pizzadejen ud og smurte den med olivenolie. Satte bunden i den varme ovn og lod den stå i 10 minutter. Imens blandede jeg halvdelen af løget (finthakket) sammen med creme fraichen og citronsaften. Da pizzaen var bagt færdig, smurte jeg den straks med creme fraiche blandingen og lagde laksen ovenpå. Toppede den med det sidste af løget, kaviaren og bastilikum. Velbekommen :)

Det færdige resultat

Kæresten mente det var den bedste pizza han havde fået i lang tid :)

lørdag den 22. januar 2011

Tid til kærlighed

Da jeg kom hjem fra arbejde i går eftermiddags blev jeg mødt af dette syn

Christian var åbenbart i det romantiske hjørne og havde dækket et fint bord, købt blomster og gav sig efterfølgende i kast i køkkenet hvor han kreerede en fantastisk fem retters middag til os. Jeg skulle bare slappe af og nyde at blive opvartet :) Dejligt. 

Da han nu havde gjort sig så umage synes jeg bestemt at jeg ville gøre lidt ekstra ud af mig selv den aften. Så hoppede i min sorte kjole (en gammel sag fra da jeg gik i gymnasiet, så kan ikke huske hvor den er fra), tog mine guld-stilletter fra Bianco på og dertil matchende guldsmykker. (Jeg skal snart lære at gøre lidt ved mit hår, pt. sidder det altid i en knold og det bliver jo lidt kedeligt i længden :) Så næste hår-projekt bliver at lære at lave en sildebensfletning)

Nå men mens jeg gjorde mig klar hyggede Christian om maden i køkkenet, dejligt at der ikke var stress på når nu vi bare skulle være hjemme, og der blev endda lige serveret en lille appeterif ind i form af et koldt glas hvidvin.

Her er menuen :

  1. Forret - små hapsere af kiks med rejesalat (billede dur desværre ikke) samt et glas Asti D.O.C.G.
  2. Suppe - Tomat/champignon suppe der havde simret over svag varme i 2½ time (mums)
  3. 1. Hovedret - Fransk inspirerert løgtærte med kippers og en topping af oliven og persille. Hertil fik vi en skøn argentinsk hvidvin som jeg havde købt i Irma her for nyligt. Den hedder TOP FUSSION (2008) og er virkelig blød og lækker i smagen.  
  4. 2. Hovedret - Laks stegt med honning og dertilhørende stegte rodfrugter (min favorit, for søren hvor smagte det dejligt! )
  5. Dessert - Hjemmelavet jordbærmilkshake



Alt i alt var det en hel fantastisk aften :) Middagen var skøn, vinen kølig og sprudlende og vi hyggede os bare stille og roligt, uden andet i sinde end hinanden (nå ja, og maden selvfølgelig høhø).

torsdag den 20. januar 2011

Svensk pølseret

Skrev jo i går hvordan retten stod og simrede og at jeg kun ventede på at kæresten kom hjem så vi rigtig kunne smovse, og netop som jeg havde sluttet mit indlæg trådte han ind af døren, så det var jo smukt timet :)

Jeg har lavet den helt plain med følgende ingredienser:
1 kg kogte kartofler i små skiver
10 pølser
2 løg
4 dl mælk
1 dl creme fine
1 stor dåse tomatpure
3 tsk paprika
salt og peber

Efter at have kogt kartoflerne, svitsede jeg pølser og løg i en stor gryde og dryssede paprikaen henover. Blandede kartoflerne i sammen med resten af ingredienserne og vendte det forsigtigt og lod det så simre i ti minutters tid. Uhm smagte godt, men næste gang hælder jeg lidt mere paprika i tror jeg, kan godt li når det er lidt spicy :)