lørdag den 15. januar 2011

Overspringshandlinger

... Er mit mellemnavn her til aften. Jeg har siddet foran computeren hele dagen i håb om at få skrevet min eksamensrapport færdig, hvilket ikke er lykkedes helt - er dog godt på vej :)
Sad den anden dag og fik en hel vild lyst til at spille Heroes of Might and Magic III, nok det mest fantastisk spil i verden, tæt fulgt af WOW, som jeg dog ikke spiller mere da der også skal være tid til kæresten :p Anyway det er åbenbart gået ud af produktion, så det er umuligt at bestille hjem over nettet eller købe i en fysisk butik, jeg havde næsten opgivet da en kammerat henviste til en hjemmeside der sælger en digitaliseret udgave som man downloader. Så nu kan jeg spille det igen, og det kostede mig endda kun 55 kr, hurra. Hjemmesiden hedder http://www.gog.com/
Eneste problem er at jeg nu skal holde mig lidt i skindet de næste par dage, skal jo ha skrevet opgaven færdig !

fredag den 14. januar 2011

Når manden er ude...

Ja SÅ skal der hygges :) Eller dvs. jeg sidder pt. og skriver eksamensopgave så det er ikke fordi der bliver danset på bordene eller noget, men lidt god mad skal der til ;)

Jeg har lavet en dejlig nem pastaret i dag, med ingredienser man næsten altid ligger inde med:
Pasta
1 skvæt olivenolie
Broccoli
1 håndfuld rosiner
1 lille håndfuld solsikkekerner (eller pinjekerner)
parmasan

Jeg brugte en grov spaghettig pasta da vi forsøger at spare lidt på kulhydraterne herhjemme :) imens den koges blancheres broccolien der er pillet i små buketter. Når det er færdigt hældes vandet fra og de to ingredienser + olivenolie blandes sammen.
Retten drysses med lidt rosiner og kerner. Jeg er begyndt at bruge solsikkekerner i stedet for pinjekerner, da de er langt billigere og smager mindst lige så godt. Jeg gav dem to minutter på en varm tør pande og dryssede det så ud over pastaen. Parmasanen giver en god salt smag oven i det søde, og olivenolien gav retten et dejligt pift. Helt sikkert noget der bliver lavet igen :)




Til dessert/aftenhygge tog jeg mig et godt glas rødvin, et par hapsere af en gedegouda, 2 kiks med tranebær og en skive melon, mums siger jeg bare :) En god snack hjælper virkelig på humøret når man er gået i stå med skriveriet, jeg glæder mig godtnok til på tirsdag hvor min opgave er blevet afleveret, men har da heldigvis et par dage endnu til at få den på plads. Og det er jo egentlig meget passende at kæresten har valgt at tage på weekend-tur med kammeraterne så jeg ikke kan blive forstyrret. Nå ja og så hjælper det da faktisk enormt meget at slukke for sit internet har jeg fundet ud af :D så kan man ikke overspringshandle så meget

mandag den 10. januar 2011

Pyh, jeg er sulten ! Og så kommer kæresten endda først hjem kl 21:30 og jeg har LOVET at vente med at spise til han er her. Mest fordi vi skal ha burgere ;) nåh ja, og så har han brød og ost med, så hvis jeg tyvstarter bliver det en trist burger

Så trisser rundt og vasker tøj og gør lidt rent. Lava og Diva har fået renset ud og i den anledning får i lige et billede af to marsvin der ihvertfald ikke er helt tilfredse med at blive fotograferet. De to små terrorister fik revet alt høet ned i løbet af to minutter, banditter altså hehe :)

torsdag den 6. januar 2011

Tomatsuppe med pasta og kødboller


En nem og lækker suppe der smager dejligt. 

Kødboller
500 gram hakket oksekød 1 stort finhakket løg
1 æg
Lidt rasp
½-1 dl mælk
Oregano, basilikum evt. andre krydderier efter smag
Salt og peber
Lidt frisk revet parmesan
Rør farsen sammen, rul dem til små kugler og steg dem på en pande

Suppe
2 ds. hakkede tomater
5 dl. vand
1 hønse eller grønsagsbouillon
Pasta
1 tsk. salt
2 spsk. sukker
5 tsk maizena
2 dl. mælk

Som sagt, en super enkel suppe. Start med at sætte pastaen over. I en anden gryde koges tomater og boulion i en 10 minutters tid, sluk varmen og blend suppen. Ryst maizenaen og mælk sammen og hæld det i suppen med de resterende ingredienser, lad suppen koge op igen og så er den ellers klar til servering. Hæld kødboller og pasta i, evt. en klat creme fraice og spis suppen med lidt brød.






Utålmodighed

Ja ja, jeg vidste jo godt at mine smykker ikke var kommet i dag, men røg alligevel fluks ned til postkassen så snart jeg fik fri fra arbejde :) Tålmodighed er en dyd.
Er begyndt på en ny bog, en bog af Ken Follett der hedder Sneet Inde. Har aldrig læst nogle af hans bøger før men har jo godt hørt om alle hans gode anmeldelser. Og skal da lige love for at han forstår at sætte spænding på fra start af, har kun læst små 20 sider og er allerede fuldkommen grebet af historien. Så den skal nok fordrive tiden der går indtil den søde postmand kommer med min pakke :)

mandag den 3. januar 2011

spinatlasagne med små hapsere

Spinatlasagne var jo den første ret på madplanen og faktisk er det første gang jeg har givet mig i kast med det. Fandt en ret enkelt ret som lyder følgende:

500 gr. frossen spinat (optøet)
250 gr. champignon skåret i skiver/kvarte
4 store tomater i grove tern
1 løg groft hakket
lasagneplader

Ostesauce
5 dl skummetmælk
lidt smør
3 spsk mel
100 gr. mozzarella
1 knsp muskatnød
slat og peber

Personligt synes jeg der var alt for lidt grønsager i, så næste gang fordobler jeg nok mængden af champignon og tilsætter et par gulerødder også.
Men som sagt er det er nem og hurtig lasagne, jeg svitsede først løg, tomat og champignon, og lagde et tyndt lag nederst i en smurt form, derefter et lag lasagneplader, et lag med spinaten, et lag plader og til sidst resten af grønsagerne.
Ostesaucen laves ved at bruse smøret af og røre melet i. Fortsæt med at røre mens du lidt efter lidt hælder mælken i. Varm op og hæld osten i og krydderierne i. Fortsæt med at rører indtil osten er smeltet og saucen kogen. Tag af varmen!
Jeg hældte saucen over lasagnen og satte den i ovnen i 30 minutter ved 180 grader. Da de 30 minutter var gået tog jeg den ud og dryssede en lille håndfuld rasp over, og satte den ind igen i yderligere 10 minutter. Det giver en dejlig sprød og gylden overflade, og er en god erstatning for ost.

De små hapsere lavede jeg ud fra hvad jeg lige havde i køleskabet. Der er dadler omviklet med en halv skive bacon, en halv tomat dryppet med olivenolie og balsamico og belagt med en skive chorizo og lidt ost samt en champignon stoppet med chorizo og drysset med ost :) Alle sammen har fået en halv time i ovnen ved 200 grader. Jeg ELSKER simpelthen dadler med bacon, det salte med det søde er en fænomenal smagsoplevelse *uhm*

søndag den 2. januar 2011

Nyt år - ny livsstil ?

Ja som overskriften siger vil jeg bruge nytåret som en mulighed for at kickstarte en ny hverdag. Egentlig tror jeg ikke på nytårsfortsæt for jeg bryder dem altid alligevel, så denne gang er det bare et forsøg på at få lidt nye vaner ind i hverdagen. Heldigvis bakker kæresten op omkring det. Vi indfører nu en madplan (for økonomiens skyld), der skal indeholde sund og grøn mad (for min krops skyld hehe ) ! Derudover har kæresten været så sød at give mig et abonnoment til Fitness World så nu skal jeg få meldt mig på nogle hold. Elsker pilates, latinmix og stram op så håber de hold kommer til at ligge på nogle tidspunkter så jeg har mulighed for at deltage :)

Ugens madplan lyder som følgende:
Mandag: Lasagne med spinat
Tirsdag: Pitabrød med tun og æg
Onsdag: Pizza lavet af de resterende pitabrød
Torsdag: Tomatsuppe med kødboller og pasta
Fredag: rester fra torsdag
Lørdag: Wraps af rispapir med kylling og grønt
Søndag: Pasta med hasselnødder og ærter

Glæder mig til at komme igang i køkkenet igen :) synes jeg faldt lidt af på den her i december måned... Så det bliver rigtig godt