søndag den 29. juni 2014

Hjemmelavede fiskefrikadeller

'Blah! det skal være nemt og hurtigt'. Sådan tænkte jeg da jeg stod i Føtex tidligere i dag. Tullede derefter rundt i 10 minutter, totalt ideforladt, indtil jeg fandt noget fiskefars. Yay! Det var da det jeg skulle lave. Nemt og enkelt, og LCHF off course. Det var lige indtil jeg kiggede på indholdsfortegnelsen. Ca. 60% fisk, resten var løgpulver, kartoffelmel osv. Ikke lige efter min bog.
Jeg smed pakken ned i køledisken igen og fiskede en stor torskefilet op i stedet. Tænkte, at så svært er det vel heller ikke at lave et par dunser.


Hjemme igen kastede jeg mig over projektet - kæresten havde netop brugt alle vores æg, så allerede der gik det der 'nemt og hurtigt' i vasken og jeg måtte være kreativ :0)
De frikadeller der blev kreeret smagte dog rigtig godt. Især kæresten var begejstret. Dog var de svære at have med at gøre på panden, de klistrede simpelthen fast, måske fordi der var så meget fedt i den væske jeg brugte. Må jeg prøve at ændre lidt på næste gang.  

Ingredienser (til 3 personer)
400 gr torsk
1 hakket løg
1 tsk revet ingefær
saft af en halv lime
0,5 dl fuldfed fløde
0,5 dl kokosmælk
0,5 dl mandelmælk
frisk, hakket dild, persille og mynte
lidt røget salt, samt alm salt og peber

lidt smør eller kokosolie til stegning

Ja, som i kan se er det lidt specielle ingredienser :0) men det smagsmæssigt fungerede det altså super godt. Jeg kunne specielt godt lide den lette smag af kokos og lime.

Næste gang vil jeg forsøge mig med at lave min egen remoulade også.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar