lørdag den 21. juni 2014

Fyldt squash og peberfrugt

Jeg har haft en travl uge, så forleden da jeg skulle lave mad, skulle det være noget hurtigt og nemt. Det blev til fyldte grøntsager. Synes det smager så dejligt, og så kan det jo samtidigt komme med i madpakken dagen efter :)



Jeg brugte følgende:
1 squash, udhulet
2-3 røde snackpebre (nemmere med alm. peberfrugte men dem havde jeg ikke)
Fetaost
Revet cheddar
Smør
Hakket oksekød 15%, ca 400 gr
1-2 løg
3 fed hvidløg
En stor dåse tomatpure
Krydderier efter smag, jeg brugte paprika, tandoori samt salt og peber

Brug gerne en tykbundet gryde.
Svits løget i smør. Efter et minuts tid tilsæt da hvidløget. Når løg og hvidløg dufter put da oksekødet i gryden og brun det godt.
Når kødet er tilpas brunet hældes tomatpure og krydderier ved. Rør godt rundt og lad det hele simre i et par minutter. Det må gerne virke tørt, hvis det er for vådt flyder det alligevel ud af grøntsagerne i ovnen.
Fyld så de udskårede grøntsager med kødsaucen og feta. Top med revet ost.

Jeg kan godt lide når squash og peberfrugterne stadig har bid, så jeg bagte dem kun i 10-15 minutter ved ca. 200 grader, således at osten var smeltet. Giv dem længere tid hvis du føler for det :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar