søndag den 3. juni 2012

Lam Tikka Sazlar

Jeg har gennem tiden været rigtig uheldig med lam. Har flere gange siddet med et dejligt stykke kød på gaflen med tænder der løb i vand, for så at snørre ansigtet sammen som en garnrulle når en voldsom smag af uld indtog ganen :( øv bøv, så de sidste par år har jeg sjældent købt eller spist lammekød. Dog har jeg været 'heldig' de sidste gange, så har nu fået mod på de uldne kræ igen, og det til trods at jeg måtte i 4 butikker før jeg kunne få fingrene i en lammekølle, tsk!



Nåmenaltså, Tikka Sazlar var bestemt en succes, og her får i opskriften;

400-500 gr lammekød i tern

2 rødløg skåret i skiver
1 rød + 1 grøn peberfrugt skåret i strimler
1 gulerod i strimler


Marinade
1,5-2 dl yoghurt (jeg brugte 2% græsk yoghurt)
2 tsk stødt chili
2 tsk stødt spidskommen
2 tsk stødt koriander
2 tsk frisk revet ingefær
1 tsk salt
2 fed knust hvidløg
1 tsk honning

Frisk koriander

ca. 2 dl ris

Kødet skal trække en times tid i marinaden så husk lige at få det sat over :) Jeg nåede det lige i sidste sekund, men kun fordi jeg kedede mig og læste opskriften (som er fra arla) igennem en ekstra gang, ellers havde vi først fået mad kl otte i aften og så var både mig og Christian døde inden da (vi er altid sultne kl 18 :D )

Nå men bland ingredienserne til marinaden sammen, hæld det over kødet og rør det godt sammen. Lad det så trække i køleskabet i mindst en time.

Efter en times tid sættes risene over og ovnen tændes på 250 grader. Men risvandet kommer op og koge snittes grøntsagerne og blandes med kødet i et fad.

Kød og grønt sættes så i ovnen og steges i ca. 15 minutter mens risene koges færdigt.

Tag kødet ud og afslut med et godt drys koriander. Server retten med en god klat yoghurt :)

Klar til en tur i ovnen

Den færdigstegte ret 

Husk et godt drys frisk koriander - det smager fantastisk :)
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar