mandag den 11. juni 2012

kylling i grøn karry - skøn og velduftende

Jeg har været i mine Jamie Oliver kogebøger i dag :) Faktisk er det sjældent jeg bruger dem, hvilket er mærkeligt eftersom jeg elsker manden og hans tv-programmer. Har tre af hans bøger og har vel haft dem i 7-8 år, uden rigtig at have nær studeret dem. Jeg har en ide om at jeg synes det var meget dyre ingredienser dengang jeg købte dem, men da var jeg heller ikke så velbevandret i den store mad-verden, og prioriterede det da heller ikke god/spændende mad så højt da jeg var i starten af tyverne :)
Nå men ihvertfald fandt jeg denne her skønne opskrift på grøn karry i bogen Jamie Oliver - Det er bar' mad. 






Her skal man bruge:
3 store kyllingebryster
1 x 400 gr kokosmælk
1 håndfuld pistacienødder

nudler/ris
tomat, fint snittet

Grøn karry
6-8 forårsløg
5 grønne chilier
2 fed hvidløg
1 spsk revet ingefær
1 spsk korianderfrø, knust
salt + peber
2 citrongræs stænger, skrællede
2 håndfulde friske basilikumblade
2-3 håndfulde frisk koriander
3 spsk olivenolie
saft fra 4 limefrugter
revet skal fra en citron og en lime

Alle ingredienserne til karryen hakkes efter behov og kommes i en foodprocessor/blender. Kør det igennem til det er en blød, grøn pasta.
Skær så kyllingebryst i store stykker og mariner det i en smule af karrypastaen i en halv times tid. Efter marineringen varmes lidt olie op på en wokpande og kyllingestykkerne svitses i ca. 4 minutter. Tilsæt så den resterende karrypasta samt kokosmælk og lad det simre i ca. 8 minutter.

Jeg serverede det med nudler, da jeg var løbet tør for ris. Top med tomatstrimler, pistacienødder og lidt koriander. Karrysaucen bliver fantastisk sød og frisk, med en klar smag af lime. Næste gang tror jeg dog at jeg vil tilsætte minimum en ekstra chili da jeg slet ikke kunne smage dem i denne omgang. Dog var det klart en succes, og forhåbentlig kan alle de sunde elementer i retten hjælpe min stakkels forkølede kæreste lidt på vej til at blive rask igen :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar