mandag den 14. maj 2012

Græsk kylling med ris

I går stod den på kylling og ris. Jeg er jo som tidligere nævnt her i bloggen i gang med at tage kørekort og er nået dertil hvor prøverne skal betales (bestod min teori prøve i fredags *hurra*) og ekstra køretimer skal købes, så jeg forsøger så godt som jeg kan at lave god og billig mad der gerne rækker til et par dage. I går fandt jeg så denne ret i bogen "Favoritter - Ris og Risotto over 100 opskrifter
Her er min version :) der er mad til 2 dage hvis man er to personer



8 kyllingelår
lidt olie til stegning
1 stort hakket løg
3 fed hvidløg, knust
200 g brune ris
2 1/2 dl grøntboullion
2 dåser hakket tomat
en godt drys af krydderier som ex; timian, oregano, koriander, cayennepeber, chili
salt & peber
16-20 sorte udstenede og hakkede oliven
frisk gedeost til topping

De kyllingelår jeg havde købt var krydret med tacokrydderier så jeg var en smule skeptisk da jeg startede med at kokkere i går - det viste sig dog at fungere udemærket :)
Jeg lagde ud med at brune lårene i olien på en dyb pande der stod over middel varme. Da de de var blevet fint gyldne to jeg dem af panden og lagde dem på en tallerken.
Kom en smule mere olie på panden og hældte løget over. Lod det stege ved svag varme i et par minutter og tilsatte hvidløget. Efter endnu et par minutter var løget klart og tid til forsigtigt at hælde ris, boullion, tomat og krydderier på panden. Bring retten i kog og rør en smule rundt så krydderierne er godt fordelt. Skru så ned for varmen igen og læg kyllingestykkerne ned i risene - pres dem godt ned så de er dækket af væde.
Lad så retten stå og småsimre i 40 minutter til risene er færdige og kyllingen mør.
Anret på en tallerken og drys med oliven og feta

Ingen kommentarer:

Send en kommentar