mandag den 7. maj 2012

En dejlig weekend

Aah, jeg elsker min seng! Kender i det ? Kæresten og jeg har været i Sverige i weekenden med en flok venner, og det har været suuper hyggeligt, men hold nu op hvor var jeg glad da jeg lagde mig i min seng i går aftes :) Sover altid mega dårligt når jeg er nye steder. Men bortset fra det har det været en fantastisk tur. Vi boede på en ødegår, sådan rigtig ødegård, med toilet i form af 'et-lille-hus-i-baghaven' og udelukkende iskoldt vand i hanerne. Den slags synes jeg nu har sin charme - altså i en begrænset periode hvis i ved hvad jeg mener :D Ellers gik tiden med hygge og MAD. De to drenge der havde inviteret, gik all in på at vi bare skulle spise som konger den weekend, og ALT var tilberedt fra bunden, om det så var grill-pølserne, koldskålen (og kammerjunkerne), morgenboller osv. Og det er altså mænd der ved hvad de havde med at gøre - så jeg behøver nok ikke at spise den næste måned hihi. Desværre fik jeg ikke taget billeder af maden, havde nok for travlt med at spise den. Men i kan da få et billede af mig fra turen :P Kæresten og et par kammier stod i stiv kuling to timer og fiskede i en sø, uden fangst vel og mærke. Jeg derimod, fandt mig en dejlig lun, grøn plet uden vind hvor jeg kunne læse lidt. Og, nå ja, i kan jo selv se hvor effektiv jeg var i de timer :P


Nå men her til aften tænkte jeg at jeg hellere måtte lave lidt let aftensmad oven på den weekend. Købte en bog i vinters af Tessa Kiros der hedder Opskrifter for Livet. Den er rigtig god og fandt en lækker opskrift som jeg kastede mig over i dag. Den hedder Pasta penne med rejer, fløde og tomat. Lavede en smule om på mængderne, men det var nu ikke meget. Den følgende opskrift er som jeg lavede retten :)



Ingredienser

Lidt smør
1 dåse flået tomat, blendet
ca. 350-400 g kæmperejer
pasta penne til to pers.
2 tsk olivenolie
3 fed knust hvidløg
En sjat Calvados
En sjat creme fine
Et godt drys persille

Blend dåsetomaterne så de er cremede og hæld dem i en lille gryde. Giv dem et godt drys salt og peber og lad det simre under svag varme i ca. 20 minutter mens resten af retten tilberedes.  De skal være kogt lidt ind og tyknet. Sæt pastaen over og mens pasta og tomat koger tilberedes rejerne.
Brug en god slip-let pande og varm den kraftigt op med lidt smør og olie på. Tilsæt rejerne og hvidløg og steg det under kraftig varme - således at det steges og ikke koges. Når rejerne er fine og brunede hældes Calvados over og de steges videre indtil den er fordampet. Skru så ned for varmen og tilsæt tomatsaucen, fløde og persille - smag til med salt og peber og anret med ekstra persille på toppen :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar