lørdag den 25. januar 2014

Bagte rødbedenudler med mozzarella og tomat

Jeg er blevet god til at bruge min super seje spirali maskine. Til gengæld er jeg blevet enormt dårlig til at poste på min blog. Men hva, skriver vel egentlig også kun for at huske på de gode opskrifter :) Derfor skal denne også på, for det er en kanon god, og nem ret, som jeg fandt på denne blog - hun er en kæmpe inspiration for mig, og jeg kan anbefale at tjekke hendes side ud.



Nå men altså, til denne ret skal bruges;

3-4 store rødbeder
1 frisk mozzarella, i grove stykker
en god håndfuld basilikum
10-15 cherrytomater
1-2 fed hvidløg, fint snittet
olieven olie
salt + peber

Opvarm ovnen til ca. 200 grader.

Skræl rødbederne og kør dem gennem spiralizeren. Læg dem i en skål, hæld olie over og giv dem et godt drys salt og peber. Kast gerne det hele lidt rundt, så olie og krydderier blandes godt med rødbederne.

I et fad placeres tomaterne. Sæt dem i ovnen og bag dem i 10 minutter.

Når de 10 minutter er gået tages fadet ud og nudlerne tilføjes sammen med fintsnittet hvidløg. Sæt det i ovnen i 5-7 minutter. Herefter tages fadet igen ud og mozzarellaen. Bag så videre indtil osten er smeltet. Tag fadet ud og bland den friske basilikum i :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar